Vindere af tandbørster

Det kan være lidt af en udfordring at få børstet bisserne på de små. En god leg, en fast rutine og sjove, farverige tandbørster kan bidrage til, at dit barn undgår karies og får gode tandbørstningsvaner for resten af livet...

Børn og tandbørstning er ikke altid den bedste kombination. Ikke desto mindre er det vigtigt at hjælpe barnet godt i gang, selvom det ind i mellem kan føles som en udmattende kamp.
"Mange forældre overlader tandbørstningen til barnet alt for tidligt. Man skal helst hjælpe barnet med tandbørstningen frem til 10 års alderen. Motorikken er ikke færdigudviklet før den alder", siger tandplejer hos norske Jordan, Renate Derås.

Begynd en god vane
Det er vigtigt at gøre tandbørstningen til en god oplevelse. Her er fem nemme tips til at gøre tandbørstningen til en fast og hyggelig del af hverdagen:
1. Lad barnet få en tandbørste at kigge på og putte i munden, mens det ligger på puslebordet
2. Gå allerede i gang med tandbørstningen ved barnets første tand. Brug en blød børste og børst blidt, så barnet vænner sig til børsteprocessen
3. Børst altid barnets tænder to gange om dagen – om morgenen og inden sengetid.
4. En sang, leg eller en historie gør tandbørstningen sjovere og hyggeligere
5. Når alle mælketænder er fremme, skal mængden af tandpasta svare til størrelsen på dit barns lillefingernegl

KONKURRENCE
Vi har trukket 2 vindere af denne konkurrence. De heldige vindere blev:

1. Laura Sonne i Vallensbæk
2. Betty Jacobsen i Viborg

Børnevenlig tandbørste
Tandlæger og tandplejere anbefaler, at forældre lader barnet vælge tandbørsten selv og samtidig gør tandbørstningen til et sjovt indslag om morgenen og om aftenen. Jordan har derfor udviklet nogle tandbørster, som skal hjælpe med at gøre tandbørstningen til en leg.
"Vi ved, at også børn er individualister, som er optagede af fine og sjove ting. Ved at tilpasse tandbørsterne til børnenes smag, tror vi, at de også vil gøre mere ud af tandbørstningen", siger Renate Derås.
Den nye tandbørsteserie indeholder farverige og sjove tandbørster med forskelligt design og ekstraudstyr. Tandbørsterne har en sugekop, så tandbørsten også kan hænges op og dekorere spejlet eller fliserne på badeværelset. Tandbørsteserien Step-by-step kommer i tre størrelser efter barnets alder, og hver alderskategori har ekstraudstyr tilpasset aldersgruppens behov. Alle tandbørsterne har håndtag med gode og runde greb tilpasset barnehænder, indikator for hvor meget tandpasta, der skal bruges, og sjove designs, som appellerer til børn.

Fakta om tandbørsteserien Step-by-step:

Step 0-2 år
• Fokus på at vende sig til tandbørsten og rutinen med tandbørstningen
• Tandbørsten er formet som en bidering og er let at holde på for små babyhænder
• Har et lille og blødt børstehovede, som passer godt i munden til de allermindste

Step 3-5 år
• Fokus på at børste tænderne længe nok – mindst to minutter er anbefalingen fra tandlægerne
• Tandbørstene har en holder med sugekop og et timeglas, som viser når barnet har børstet længe nok
• Findes også i varianter med sjove figurer, som dekorerer badeværelset på barnets præmisser
• Blødt og rundt børstehovede skabt til at rengøre mælketænderne

Step 6-9 år
• Fokus på at børste områder, hvor det er vanskeligt at komme til
• Tandbørsten har en integreret solobørste, som sørger for god tilgængelighed til alle tandflader og hjørner
• Med børsten følger smarte charms, som barnet kan sætte fast på tandbørsten

Den nye kollektion af tandbørsteserien Jordan Step-by-step kan købes i dagligvarehandelen (og på apoteket) og koster vejl. pris 25,50 kr. for Step 1 (0-2 år) og 19,95 for Step 2 + 3 (-5 år og 6-9 år).