Dagbog fra en fødselsdepression
15. juni 2012
En personlig beretning
Anmeldt af psykolog Charlotte Clemmensen
Med bogen ”Dagbog fra en fødselsdepression”, har Rikke Lausten har skrevet en meget personlig beretning i form af autentiske dagbogsnotater fra en periode, hvor hun døjede med en fødselsdepression. Hendes ønske er, at bogen kan være til hjælp og støtte til andre, der kommer i samme ulykkelige og pinefulde situation. Samtidig skal bogen også bidrage til, at pårørende til kvinder med fødselsdepression, kan få en større indsigt i, hvordan det føles og opleves, at være ramt af depression i forbindelse med graviditet og fødsel. Endelig beskriver bogen også, hvordan det er at være partner til et menneske med en fødselsdepression.
Opgør med tabu
Det er en lille, men vigtig og vedkommende bog, der kan være med til at bryde det tabu, der desværre stadig eksisterer om det at få en fødselsdepression. Der er brug for ord og fortællinger, som dem forfatteren i denne bog formidler til sine læsere. Rikke Lausten ”vover det ene øje” og beretter om sin pinefulde periode i sit begyndende moderskab. Samtidig formår hun gennem hele bogen, at fortælle os om sin dejlige lille datter, som hun elsker højt. Hun beskriver, hvordan depressionen ikke har noget som helst med hendes datter at gøre, men handler om følelser, som hun ikke selv kan finde ud af og finde plads i.
Hun skriver om sine lidelser i et sprog der gør fødselsdepressionen forståeligt og vedkommende. Hun beskriver de udfordringer, dilemmaer og glæder, vanskeligheder og den kompleksitet, som hun står over for i sin nye rolle som mor.
Magtesløshed og håb
Bogen er struktureret og skrevet som dagbogsoptegnelser, hvilket giver en fin fornemmelse af tid og det forløb forfatteren gennemgår. Trods den voldsomme følelse af magtesløshed, mærker man gennem hele bogen forfatterens trodsige håb om at depressionen med tiden vil fortage sig. Og som læser ”håber man” sammen med forfatteren hele vejen gennem bogen. Således opslugt, tror jeg, at andre kvinder i samme situation vil føle sig forstået, når de læser bogen. Det er beroligende at læse, at man ikke er den eneste, at der er andre der har været der – og opløftende at vide, at de er kommet videre.
Tal om tanker og følelser
Rikke Laustsen begynder sin fortælling, da hun sammen med sin mand konstaterer sin ønskede og planlagte graviditet. De næste dagbogsnotater beskriver forventningens glæde over det kommende forældreskab. Om lykkefølelsen, planlægningen og de mange tanker om, hvordan det vil blive, at få et barn og blive forældre.
Hun fortæller om en ellers god og harmonisk graviditet, som dog sidst i graviditeten præges af en usikkerhed, som hun ikke har oplevet tidligere. Ved eftertanke undrer Rikke sig over, hvad det var der skete med hende på det psykiske plan sidst i graviditeten. Hun gør sig overvejelser om, hvorfor hun ikke fortalte nogen om, hvordan hun havde det – og hun overvejer hvorvidt det ville have hjulpet, at sætte ord på sine usikre følelser omkring at skulle være mor og det store ansvar der følger med. Hun kommer frem til, at hun skulle have talt med nogle om sin usikkerhed, om at hun var bange for at blive mor. Hun skulle have givet slip på det billede hun havde af at skule have styr på det hele. For havde hun talt om det, havde hun måske erfaret, at mange andre har det sådan i graviditeten, når de står over for udfordringer der er helt nye og aldrig prøvet før. Hendes opfordring lyder: ”Tal med nogle om de tanker og følelser du har i din graviditet. Også selv om de er fyldt med usikkerhed og angst.”
Når alt ser perfekt ud, men føles helt forkert
Fødslen beskrives kort som en rigtig hård fødsel, men uden større komplikationer. Rikke havde sin mand med til fødslen og oplevede han var meget sød og støttende. Ligeså beskriver hun, at personalet var søde og professionelle og at hun ikke kunne have ønsket sig det bedre.
Efter fødslen, noterer hun sig, at hun ligner sig selv: Man kan ikke se hun er blevet mor. Men indeni føler Rikke sig anderledes. Noget er meget anderledes, og ikke på den gode måde. Da hendes datter bliver lagt på maven, føler hun – ingenting. Den store moderfølelse, som hun havde læst så meget om og set så meget frem til, lader vente på sig. Det er slet ikke, som hun havde forventet, og hun skriver, at hun ville ønske, at hun havde stolet på sig selv og bedt om hjælp: ”Vi skal lære, at det ikke gør os mindre perfekte. Tværtimod”.
De første tegn på depression
Da Rikke kommer hjem med sin lille ny datter, venter en svær tid. Hun tør ikke fortælle nogen om sin fortvivlelse, fordi hun er bange for at andre vil synes hun er en dårlig mor, som ikke har styr på tingene. Hun vil så gerne være den perfekte mor, men føler kun tomhed indeni. Hun beskriver nogle af de tydelige tegn på begyndende depression: hun er grådlabil, har en følelse af ligegyldighed, og har svært ved at tage sig sammen til noget.
Rikke beskriver, hvordan hun overmandes af depressive følelser som ensomhed, angst, usikkerhed og tristhed. Hun kan ikke genkende sig selv mere, og tror samtidig, at hun er alene om at have det sådan.
Symptomer må ikke overses
Rikke får besøg af sundhedsplejersken. Her finder Rikke alt sit mod frem, og fortæller at hun er ked af det. Desværre føler Rikke sig ikke rigtig forstået af sundhedsplejersken, som siger, at hendes datter jo er sund og fin, og at det nok skal gå. Rikkes udmelding bliver slået hen med en kommentar om, at det er ganske normalt, at være ked af det efter en fødsel. Mere sker der ikke. I stedet for at føle sig forstået, trøstet og hjulpet, føler Rikke sig i stedet endnu mere usikker.
Beskrivelse af mødet med sundhedsplejersken bekræfter vigtigheden af, at sundhedsplejersker og jordmødre er trænet og uddannet til at se og opspore kvinder, som udvikler en fødselsdepression. Overser man symptomerne på begyndende fødselsdepression, kan det have store konsekvenser for både mor og barn.
Accept og forståelse
Gennem resten af bogen beskriver Rikke sin fortvivlelse og store kamp for at komme på fode igen. Hun beskriver nærværnende sin store usikkerhed til sig selv og over at stå med det ansvar for et lille barn, hendes usikkerhed overfor sin mand og sine andre nære relationer. Hun beskriver det, som at gå ved siden af sig selv, som om det liv hun lever ikke er hendes og hun beskriver, hvordan hun føler sig afmægtig og uden kontrol over situationen.
På et tidspunkt bliver hun ramt af tanker om, at livet ikke er værd at leve. Det får hende til at kontakte en psykolog. Sammen med psykologen bliver der sat ord på følelser og efter ca. 5 måneder får hun diagnosen ”fødselsdepression”. Rikke beskriver det, som et vendepunkt i sygdomsforløbet, nu kan kampen for at få det bedre begynde.
Tilbage til livet
Dagbogen slutter ca. et år efter Rikke Laustsen fødte sin datter og hun skal starte på job igen efter endt barsel. Hendes lille datter skal starte i dagpleje og Rikke beskriver forventningens glæde over det nye, der nu skal til at ske. Hun gør sig overvejelser om, hvordan det vil gå, men er overbevidst om at det vil blive godt. Glæden ved livet er vendt tilbage, og som læser sidder man tilbage med en varm og glad følelse, og et stort ønske om, at fremtiden vil bringe forfatteren og hendes familie det allerbedste.
Rikke Laustsen afslutter sin bog med følgende opmuntring og råd:
Til dig, der selv sidder midt i en fødselsdepression.
Du skal søge professionel hjælp og vide, at du kommer ud på den anden side.
Der er lys forude. God kamp!
Tilbage har jeg blot at give denne lille bog mine allervarmeste anbefalinger. Det er en vigtig og indsigtsfuld bog, som henvender sig til alle, der er i berøring med fødselsdepressioner - både personligt og fagligt. Det er en bog, som gør os klogere på fødselsdepressioner, og så er det en livsbekræftende og stærk fortælling om, hvordan en lang og sej kamp, kan ende lykkeligt.
Vi skylder forfatteren en stor tak for at dele sine oplevelser med os læsere.
Bogen kan bestilles hos din boghandler eller hos forlaget:
