Ide & opskrifter til en huleboer-fest i skoven

Den ultimative børnefødselsdag, er en fødselsdag under åben himmel. Her er der plads til at lege og løbe - og her kan man synge i vilden sky, uden at genere nogen. I haven, i parken eller i skoven kan man holde picnic i græsset under træerne – og bagefter er det tid til gemmeleg – eller måske en skattejagt.

I Astrid Bjørg Mortensens bog ”Unger og udeliv", finder du masser af inspiration til udeliv med børn.
Fra bogen bringer vi her et par herlige opskrifter, som egner sig godt til et fødselsdagsarrangement i naturen …:

HULEBOERLIMONADE:

8 økologiske citroner
5 dl vand
450 g rørsukker
1 håndfuld mynte

Riv skallen af en halv citron, og kog skallen med vand og sukker, til sukkeret er opløst. Lad det kØle af, og sigt citronskallen fra. Pres citronerne, og hÆld saften i sukkerlagen. Bland limonaden op med vand, og lag myntebladene i.

HULEBOERBRUNSVIGER

Leg med! Der er ikke noget sjovere, end hvis de voksne accepterer, at her galder huleboernes regler. Og mon ikke reglerne om søde sager er ganske anderledes i hulen end derhjemme? Hvis du ellers kan få besøgstilladelse, kan du jo servere en rigtig huleboerkage med masser af guf gemt i krogene.

Til 1 stor bradepande
50 g gær
4 dl lunken mælk
2 æg
100 g sukker
1 tsk salt
ca. 800 g hvedemel
150 g blødt smør

Remonce:
100 g marcipan
250 g brun farin
250 g blødt smør
½ dl sirup
2 tsk kanel

Rør gæren ud i den lunkne mælk.
Rør æggene i, og tilsat de øvrige ingredienser. ælt, til dejen er glat og smidig, og lad den hvile en halv times tid. Rul dejen ud, og læg den i en smurt bradepande. Tryk rigeligt med huller i dejen med fingrene, som remoncen kan løbe ned i.

Rør remoncen sammen, og smør den over dejen.
Lad brunsvigeren hæve ca. 1 time, og bag den i 18-20 min. ved 200 grader. Pynt eventuelt med slik eller små hemmelige kodebeskeder eller gåder til huleboerne.