Amning nedsætter risikoen for fedme hos børn

Det er kendt, at børn af mødre med graviditetsdiabetes har en øget risiko for fedme. Et dansk studie viser blandt andet, at hvert femte barn født af en mor med graviditetsdiabetes får type 2-diabetes eller forstadier hertil i en tidlig alder. For gravide med gravitetsdiabetes og gravide i risikogruppen for at udvikle diabetes, anbefales først og fremmest diæt, men ny amerikansk forskning peger på, at amning også kan være med til at nedsætte barnets risiko for at udvikle fedme.

Undersøgelsen, som er foretaget af forskere på Colorado School of Public Health, viser at børn af kvinder med graviditetsdiabetes, der blev ammet i mindst seks måneder, havde en mindre BMI, da de blev ældre end dem, der blev ammet i mindre end seks måneder.



University of Colorado Denver februar 2012, Diabetes.dk