En 3-årigs konflikter

Hej Charlotte,

Vi er en familie, der består af en far og en mor midt i trediverne, samt to drenge på knap tre og halvandet.

Vores store dreng har - især i den sidste tid - reageret meget negativt på irettesættelser. Det kan fx dreje sig om at kaste med legetøj og andet, holde fast i lillebror, selv om han skriger nej o.lign.

Vores problem er, at vi ikke ved, hvordan vi skal takle det. Vi har længe prøvet at tage ham til side og få ham til ro, og forklaret ham, hvad han må og hvad han ikke må. Men han glemmer det hurtigt, og vi må ofte gentage processen mange gange. På det sidste er det eskaleret og han er begyndt selv at provokere konflikterne, muligvis i håb om at få en reaktion fra os. Vi har prøvet med time-out, men måske gør vi det forkert, for der har ikke været mærkbare ændringer.

Vi synes selv at vi er gode til at anerkende vores barn, og vi er begge meget hjemme og giver tid til dem begge to. Der kan være masser af årsager til at han reagerer som han gør, men vores spørgsmål er altså, hvordan man tackler det i situationen.

Med venlig hilsen L og L.

_________________________________

Hej - og mange tak for dit spørgsmål, som jeg tror der er mange forældre der kan genkende.

At have en lille 3 årig i huset er ofte en udfordring af de store. Børnene er i en periode, der kan være meget konfliktfyldt, og man kan som forældre tænke, at man aldrig kommer igennem dette her. Men det gør man jo, trods besværlighederne, men det ER hårdt arbejde.

Der sker rigtig meget i børns udvikling i denne alder som din lille dreng er i på nuværende tidspunkt. Hverdagen med børn i alderen 1-3 år, opleves af de fleste forældre med hverdage, som på godt og ondt er sjove, anstrengende dejlige og til tider rigtig meget anstrengende.

Jeg læste engang, at der er lavet undersøgelser der viser, at der mellem to – tre årige børn og deres forældre er småkonflikter hvert tredje minut og større konflikter tre til fire gange i timen. De mange konflikter skyldes ikke, at der er noget galt med barnet eller at vi som forældre ikke formår at klare forældreopgaven godt.

Med indsigt i, at der er så stort et konfliktniveau, er det ikke så mærkeligt at forældre med børn i denne alder til tider næsten ikke kan holde det ud. Det er helt normalt og er ikke fordi man er en dårlig forældre. Når den lille ikke hører hvad vi siger, og ikke vil have støvler på ud i sneen eller regnjakke på i regnvejr, smider sig på gulvet i butikken og skriger i vildens sky…ja så kan det ind imellem være svært at bevare roen og være konsekvent og ”rigtig” på den mest pædagogiske måde.

De fleste forældre kommer til at veksle mellem overtalelsesforsøg, vredesudbrud og måske bestikkelse, det er vist det mest almindelige i de fleste børnefamilier…

Barnet er i en alder, hvor vi skal lære dem, at der er flere viljer end deres egen, der er min, mine forældres og de andres. Vi er tvunget til at lære dem, at der nu stilles anderledes krav end tidligere, men vi vil gerne have at de både skal forså og rette sig efter, hvad vi siger til dem.

Det er faktisk lidt af et chok for vores børn i denne alder og de fleste børn har ikke tænkt sig at rette sig efter deres forældre uden kamp, de kæmper af alle deres kræfter for at få deres vilje igennem, lige netop som jeres lille dreng gør. Han har ikke lige umiddelbart tænkt sig at give efter for det I siger. Han ”køber” ikke jeres argumenter, og han gør ikke som I siger, og det ved I måske godt som forældre, men bliver naturligvis ved med at argumentere for jeres sag og han for sin.

Jeres dreng er på mange måder fyldt med selvtillid og en meget stor optimisme og han tror han kan klare det hele, for sådan er det nemlig også at være tre år gammel :o)!!

Det er svært, hvordan man skal takle den lille fyr på tre år – ingen tvivl om det og jeg kan læse, at I gør en masse gode ting med at anerkende ham for det lille menneske han er og at i prioriterer, at have god tid til jeres drenge. I har prøvet at lave timeout, som jeg i virkeligheden synes er et mærkeligt begreb, som er svært at efterleve.

I skal finde den store tålmodighed frem og blive ved med at være der, ligesom du beskriver I er. Alle der har en trodsig to-treårig, spekulerer til tider over, hvordan konflikterne skal håndteres. Jeres dreng er jo på sin vis helt lille og på andre områder er han ved at blive en stor dreng. Når man er tre år gammel, forstår man en hel del, men der er også så meget man ikke forstår, og specielt i de situationer hvor han er fyldt af raseri, forstår han mindre. Det er som ofte godt at være konsekvente, men en ting der til tider er svært at gennemføre, specielt i situationer hvor man er lidt træt eller måske lidt stresset over, at han for pokker ikke hører efter hvad I siger til ham.

Nogle gange er det helt ok at blive vred, både for jeres lille dreng og for jer forældre, det er en almenmenneskelig følelse, som også vores børn skal lære at forholde sig til og vi voksne skal kunne rumme vores børns vrede, uden at vi får dårlig samvittighed og får fornemmelsen af, at vi har gjort noget forkert.

Når man er en lille fyr på tre år svinger man fra at være en lille fyr der ikke kan så meget selv til at være den lille vrede der vil selv og kan selv. Din dreng er i gang med at opdage han kan en del selv, samtidig med at der er mange mange ting han ikke er klar til at kunne selv.

Din drengs hukommelse udvikler sig og han bliver mere og mere klar over, hvad han gerne vil og bliver bedre og bedre til at holde fast i det. Han mærker, hvad han har lyst til og gerne vil og har svært ved at forholde sig til det, der ikke bliver som han gerne vil. Han har endnu svært ved at styre sin lyst og har svært ved at give slip på det han bare så gerne vil.

Han har brug for, at I forældre giver udtryk for og markerer hvad han kan magte og ikke magte og ikke kan overskue. I skal påtage jer ansvaret for ham, netop som jeg også læser at I gør ved at sætte grænser og markere hvad han må og ikke må.

I kan bedst hjælpe ham, ved at være meget lyttende og virkelig prøve at forstå ham, da det oftest giver færre konflikter, når børn føler sig forstået.

Prøv at tale så positivt til ham som det er muligt, ved først at fortælle ham hvad han må og dernæst fortælle hvad han ikke må. Du må få en is eller kiks når du har spist, i stedet for at sige at han ikke må få kiksen før han har spist. Tænk på det lille ord ikke og prøv at sætte det i sætning to i stedet for i sætning et.

Han er stadig også så lille, at I altid skal lade ord og handling følges ad. Gå hen til ham, når han er voldsom over for lillebror, tag om ham og sig til ham han ikke må slå lillebror, mens I tager ham væk.

Vær opmærksom på at han ikke får for mange valg, det kan være svært at overskue når man er blot tre år gammel.

Husk at sætte ord på hvad I ser og oplever og forsøg at rumme hans følelser.

Giv jeg også hele tiden god tid til at lytte på ham, lyt til hvad han fortæller jer, når han skal forklare sig i forskellige situationer.

Det er ikke altid at det vil lykkes, og når det ikke gør, så tag det roligt og bevar roen, selv om det kan være svært.

Nogle gange kan en afledning også være en god ide, for at slippe for konflikt, da det er hårdt hele tiden at have konflikter. Nogle gange kan det også være en god ide og virksomt, at gå lidt væk fra barnet i konflikten, for at få konflikten lidt ned i intensitet, det er ikke altid der behøves at bruge så mange ord.

Jeg håber I kan bruge mit lille svar. Der er for øvrigt mange andre gode spørgsmål her i brevkassen, om børn i selvstændighedsalderen. Gå lidt på opdagelse og se om der er nogle af spørgsmålene og svarene I kan have glæde af at læse.

Venlig hilsen