Tre år, men virker ikke alderssvarende

Kære Charlotte

Min mand og jeg er forældre til to dejlige små drenge på henholdsvis 16 måneder og knap 3 år. Min henvendelse drejer sig dog primært om den ældste.
Han er en sød og kærlig dreng, der elsker at nusse, kysse og kramme både sine forældre og sin lillebror. Han er god til at beskæftige sig selv og har ifølge pædagogerne i hans tidligere vuggestue en rigtig god motorik og en meget veludviklet fantasi.
Imidlertid virker han på mange områder ikke som en dreng på snart 3 år, men snarere som en på 2 eller måske 2½. Det skyldes nok først og fremmest, at han sprogligt set er bagefter sine jævnaldrende, hvilket nok igen kan tilskrives det forhold, at han fra han var 10 måneder til han blev 15 måneder havde mellemørebetændelse næsten konstant. Han fik indlagt dræn, men det faldt ud og blev sat i ad flere omgange - måske med periodevis nedsat hørelse til følge. Måske har det endvidere en betydning, at han er født fem uger for tidligt som en lille bitte tynd baby, der stort set skreg konstant de første 5 måneder af sit liv. Jeg ved ikke hvilken betydning det alt sammen har. Men faktum er, at man - hvis man ikke kendte hans fødselsdato - ikke ville gætte, at han bliver tre år om tre uger.
Det med at "være yngre end sin alder" viser sig på flere måder:
∙ Han siger stadig kun ganske korte, enkle sætninger. Dog er der klart en positiv udvikling i gang på dette område.
∙ Angst/utryghed: Han er meget angst for nogle meget specifikke ting, såsom hunde, katte og at køre i tog og bus (hvorimod han snildt kan flyve i en flyvemaskine). Han er utryg ved fremmede mennesker og skal bruge lang tid på at se dem an fra mors skød.
∙ Opfattelse: Han har tit svært ved at opfatte en besked, svært ved at forstå, at der forventes noget af ham. Hvis vi siger, at han skal vaske hænder, så kan han fx. finde på bare at løbe rundt og grine. Skælder vi ud, skraldgriner han. Hver gang vi skal lære ham noget nyt (som fx. at tage sko og bukser på selv) er det benhårdt arbejde, fordi han simpelt hen ikke vil. Han forsøger sig med alle mulige undskyldninger (som at bukserne er stramme), hvis han da ikke grinende løber væk.
∙ Socialt: det mest bekymrende for os er dog, at han tilsyneladende ikke er interesseret i at lege med andre børn (bortset fra sin lillebror samt en pige og en dreng, som han har kendt fra han blev født og som han til gengæld leger fint med). Her hvor vi bor er der rigtigt mange børn på hans alder, og tit kan vi se at de andre børn leger sammen nede i gården eller hjemme hos hinanden, mens vores søn bare kører rundt på sin cykel eller sidder helt alene i sandkassen og graver. For et par måneder siden startede han i børnehaven, og herfra er meldingen også, at han ikke leger med de andre børn men kun går rundt efter de voksne (især en mandlig medhjælper, som han har kastet sin kærlighed på).
∙ Forstå nye lege: Han er fløjtende ligeglad med, at andre børn og voksne fx. leger stopdans eller bro bro brille. Han vil meget hellere løbe rundt eller lege med en bil. Desuden nægter han fx. så meget som at forsøge at træde på pedalerne på en trehjulet cykel. I stedet skubber han sig frem ligesom på sin løbecykel (hvilket han så til gengæld mestrer til perfektion).

Det skærer mig i hjertet at se min lille dreng være uden for de andres fællesskab. Men det virker faktisk ikke som om det generer ham. Han er stort set altid glad og griner og pjatter meget (i hvert fald herhjemme) - og bliver tit så opfyldt af begejstring, at han bare løber rundt og griner og synger.

Så kære Charlotte, hvad siger du til det alt sammen? Er det muligt at min søn rent udviklingsmæssigt kan være et halvt til et helt år bagefter sine jævnaldrende, uden at der er noget problem i det - så længe han udvikler sig, naturligvis? Vi gør alt hvad vi kan for at få ham til at føle sig tryg - han får masser af kys og kram hver eneste dag - men er der mere, vi kan gøre? Pædagogerne i hans børnehave mener ikke, at der er grund til bekymring. "Det skal nok komme", siger de. Men er der ikke noget, vi kan gøre for at hjælpe ham på vej?

Håber du får tid til at besvare min henvendelse (selvom jeg kan forestille mig, at du har super travlt).

Tusind tak for din tid .-)

Med venlig hilsen
Den bekymrede mor
____________________________________________________


Hej den bekymrede mor

Mange tak for dit spørgsmål og grundige beskrivelse af din lille søn på knapt 3 år. I har en lille dejlig dreng, som er kærlig, god motorisk og som har en veludviklet fantasi og det er bare rigtig dejligt.

Du beskriver, at du er lidt bekymret, fordi han på nogle områder ikke er udviklet som en dreng på snart 3 år, men du skriver også, at pædagogerne i børnehaven siger til jer, at der ikke er grund til bekymring. Det er altid svært for os forældre, når vores barn ikke er den hurtigste i sin udvikling og det giver ofte lidt bekymringer. Du spørger om, det kan være sådan, at jeres søn ikke udvikler sig i samme hast som andre i sammenligner med, uden at det behøver at betyde noget.

Børn udvikler sig i forskelligt tempo
Mit svar til det er ja, - børn udvikler sig meget forskelligt og i forskelligt tempo. I er som forældre meget opmærksomme og giver ham masser af opmærksomhed og kærlighed, hvilket lige nøjagtig er medvirkende til, at han udvikler sig på en positiv måde.

I 2 – 3 års alderen vokser børns sprog og der kommer mange nye ord. Børnene begynder desuden at sætte ord sammen til små sætninger, nogle er hurtigere til denne øvelse end andre. Det er meget forskelligt, hvornår og hvordan de 2 – 3 åriges ordforråd vokser, og det kan der være flere forskellige grunde til. Bl.a. kan det, som du selv tænker have betydning, at din dreng har haft gentagne mellemørebetændelser og dræn der er faldet ud flere gange, for det betyder at hans hørelse i denne periode ikke har været optimal. Der er mange børn der grundet dette har lidt at indhente i deres sproglige udvikling, uden der er grund til bekymring. Du skriver, der nu er en fin udvikling og det må du finde ro i.

Stimuler barnets sproglige udvikling
Det har stor betydning for jeres drengs forsatte sprogudvikling, at der tales meget med ham og omkring ham. Når han hører meget sprog og bliver talt med, har han den allerbedste mulighed for at udvikle sit sprog. Jeg har på fornemmelsen, at det er lige netop det I gør og det I er meget opmærksomme på. Så mit råd til jer er, at forsætte med dette, så tror jeg i forsat vil opleve en fin udvikling.
Lyt til ham/ vær nærværende – og ”genformuler” gerne hvad han siger, så han hører det rigtige.På den måde sikrer du dig også, at du har forstået hvad han har sagt til dig.
Tal ikke kun til ham, men tal med ham. Måske kan det også være en god ide, at have opmærksomhed omkring tempoet når I kommunikere med ham. Giv jer god tid til at lytte og fortælle/svare. Nogle gange kan børn i denne alder have forestillinger om, hvad de gerne vil fortælle om, men har ikke helt ordene til det og det kan tage lidt tid. Brug gerne fagter og kropssprog sammen med det talte.

Anerkend barnets følelser
Mht. angst og utryghed vil jeg sige til dig, at dette er naturligt i denne alder. Mange 3-4 årige er bange for forskellige ting, uden det behøver at give anledning til bekymring. Det der sker i denne alder er, at børn bliver i stand til at lave forestillinger om ting, som ikke er der. Samtidig er det en periode, hvor det kan være svært at skille fantasi og virkelighed. Det et vigtigt I ikke har berøringsangst over for dette, og giver jeres lille dreng forklaringer og en tryghed for, at han ved I er der og passer på ham. Fortæl, at I godt kan forstå han bliver bange, det gør alle mennesker engang imellem, men at I nok skal passe på ham og passe på der ikke sker noget. Samtidig med, at det er vigtigt at tale om angsten og utrygheden er det vigtigt ikke at komme til at dyrke emnet på jeres drengs vegne. Det er en svær balancegang, men det allervigtigste er at anerkende han er bange og tale med ham om det både på en forstående, men også på en beroligende måde.

I skal nok indstille jer på, at der de næste par år vil være perioder, hvor han vil være bange for forskellige ting, f.eks. dyr, fantasivæsener, mørke og andre ting. Selv om det er naturligt at være bange skal I naturligvis være opmærksomme på, at det ikke tager overhånd og går over igen. Men når I takler det naturligt og anerkendende, forsvinder angsten som regel efter nogle måneder.

Han lige der, hvor han skal være
Mht. leg er der forskellige former for leg, der hører de forskellige aldre til. Du skriver jeres søn ikke er særlig interesseret i at indgå i lege med de andre børn i børnehaven, men at han gerne leger udfordrende lege med sig selv. Han drøner rundt på cyklen i vældig fart, uden dog at bruge pedalerne. Han øver sig, har en stor glæde ved at mestre at kunne komme hurtig frem på cyklen. Lad ham bare have glæden over dette, for det er den mestring han har her, der vil bringe ham videre til at bruge pedalerne på et tidspunkt. Du skriver også at han leger fint med børn han kender godt, men at han i situationer, hvor han ikke kender børnene, er lidt mere tilbageholdende. Nogle børn har en personlighed, der gør at de er lidt mere afventende og ser tingene lidt an, inden de kaster sig ind i legen med de andre. Det er ikke ualmindeligt, at børn er generte eller tilbagetrukket eller har lyst til i nogle situationer, at lege alene eller kun vil lege med et barn af gangen. De fleste børn får modet til at være med, når de har haft mulighed for at kigge lidt på de andre børn der leger. Nogle gange kan forældre hjælpe lidt, ved at I tager initiativ til at lege sammen med de andre børn.

Du skriver, at jeres søn er glad og veltilpas og at det ikke generer ham, ikke at være med i legen med de andre. Han emmer af velvære i sin egen leg, som foregår ”ved siden af” de andre børn. Det tyder på, at han har det fint og er lige der hvor han skal være. Nyd det, kig på ham og nyd hvor glad og tilpas han er. Bliv ved med at gøre alt det gode som I gør. Kærlige små skub til at være med, men samtidig en accept af hans lille personlighed der er, at se tingene lidt an.

Jeg tænker at I naturligvis skal blive ved med at være opmærksomme på, hvordan det går på det sociale område. Men når han ikke er 3 år endnu skal I tage det roligt og lade ham udvikle sig i sit eget tempo med lidt kærlig opmuntring. Tal forsat med børnehaven om, hvordan det går og tal med dem om hvad I hver især kan gøre for at hjælpe ham lidt på vej, og nyd hans glæde og hans lille kærlige væsen.

Venlig hilsen,