Drop opdragelsen

Titel: Drop opdragelsen
Forfatter: Fie Hørby
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Bestilling: Online>>

Når familieterapeuten Fie Hørby skriver ”Drop opdragelsen!”, så lyder det som en provokation, men forfatteren mener, at mange af os opdrager vores børn efter nogle principper, der har rod i et børnesyn og en tid, der for længst er forbi. Det er opdragelsesprincipper, som hverken virker og som i mange tilfælde er skadelige for børns læring og udvikling.
Fie Hørby tager fat der, hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun vil vise læseren en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer, at man lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem man er. Det er nemlig det, der skal til for, at man kan blive hørt. Og dét, der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø, hvor børn virkelig kan vokse og trives - helt inde i sjælen.´

I bogen kan man bl.a. læse om, hvorfor ”tonen” er den mest oversete faktor i familien, og hvordan det kan skabe mirakler, når man bliver opmærksom på, hvilken stemning man sammen skaber.
Man får også Fie Hørbys bud på, hvordan man kan lade sit barn folde sig ud på sin egen måde - og ikke forældrenes. Hun skriver, at når man dropper moral, kritik, løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser sine personlige grænser, sætter man sit barn fri til at være den, det er.

Fie Hørby skriver også om, hvordan man kan være en autoritet uden at være autoritær og hvordan man undgår, at barnet føler sig krænket, hvordan man tackler, når barnet græder, eller bliver så voldsomt vredt, at man mest har lyst til at gå, hvorfor man skal lade være med at være dommer i sine børns konflikter, men i stedet være formidleren, der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd …