Træt mor til barn med adfærdsvanskeligheder
6. september 2011

Vores søn på seks år har det ikke godt. Han er en stor, tung dreng og synes selv, at han er tyk og fed. Han har svært ved at følge med de andre, når han cykler og løber, men er god til at løbe på rulleskøjter/skøjter - og går til ishockey. Han går også til svømning og fodbold, selvom han er noget tung i det. Han er heldigvis glad for disse aktiviteter for det meste.
Vores dreng har et meget hidsigt temperament og tænder af på alt og alle, når han ikke kan følge med, ikke får sin vilje eller når tingene falder ham svært. Han giver hurtigt op og vil ikke kæmpe for sagen ret lang tid. Han råber meget, smider med ting, er ødelæggende, slår sig selv og bruger meget grimme ord. Han har svært ved at se andre i øjnene, og han kan være svær at få kontakt med. Han lever ofte i sin egen verden - med fantasi og indlevelse i film og videospil. Hans fantasi er stor og ofte dyster.
Han har svært ved at koncentrere sig i længere tid, medmindre det er selvvalgt aktivitet.
Han blev storebror som 3-årig og var meget jaloux, hvor vi havde kontakt til sundhedsplejerske og var tilknyttet projektet "De utrolige år" med pausestol, belønning, ignorering mv. Han er ret voldsom indimellem overfor lillebror endnu. Holder ham for mund og næse, maser ham, driller o. lign. Lillebror har lært at klare sig overfor ham, så de slås ofte, men kan også lege godt. Lillebror er nu 3 år og er selvfølgelig sådan en, der kan det hele, charmerende mv.
Når alt det er sagt, så er han meget kærlig, selvhjulpen, elsker os alle og fortæller det. Han kan have gode dage, hvor vi føler, vi kan hjælpe ham, og andre gange er vi dybt frustrerede over, at vi ikke ved, hvordan vi kan takle ham bedst og hans store følelser/udadreagerende adfærd.
Vi har søgt hjælp, råd og vejledning. Han er udredt af PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning* via børnehaven. De anbefalede at han, pga. sin adfærd og sociale vanskeligheder, enten skulle skifte stue i institutionen eller finde en anden børnehave. Vi valgte at flytte ham til en børnehave, hvorfra han senere er startet på lille, tryg skole med kun et spor og en lille klassekvotient. Den nye børnehave var god, og pædagogerne. forstod at tackle vores søn godt. Han fik også en ny chance i de sociale relationer, selvom der stadig var mange konflikter. Han er efter ½ år i den nye børnehave, nu startet i skolen og SFO.
Vi vil høre, om du har lidt gode råd til os til tiden fremover. Vi føler vi famler i blinde. Vi elsker vores dreng, men bliver alt for ofte sure over hans adfærd. Vi synes vi kæmper og at vi altid har kæmpet. Nogle gange bliver man bare så træt...
Kh L
_____________________________________________________
Tak for din lange mail med beskrivelse af din søn på 6 år.
Du beskriver, at din dreng har det svært og at han er fyldt af mange og store følelser, hvilket gør han er udadreagerende og har sociale vanskeligheder, hvilket naturligvis bekymrer dig.
Som forældre bliver vi meget berørt og det er svært at rumme, når vores børn har vanskeligheder i deres små liv. Ikke mindst er det svært at være vidne til, når vores børn ikke indgår i de sociale relationer med andre børn og ofte kommer i store konflikter. Der er naturligvis brug for, at vi forældre og andre voksne omkring børnene, hjælper og støtter dem bedst muligt og passer godt på dem, når livet bliver svært og børnenes følelser bliver store og voldsomme.
I har gjort mange ting og har været åbne for, at få hjælp og rådgivning til jeres dreng og jer selv både fra PPR og med deltagelse i projektet ”De utrolige år”. Jeres dreng har været igennem en del skift i børnehave tiden, men er nu på skolen og på den SFO, hvor han skal have sin skolegang i de næste mange år.
På vej i en mere positiv udvikling
Jeg lægger mærke til, at du beskriver, at jeres søn har haft 3 gode måneder i den ”førskole” han var på sammen med andre børn, som han skal forsætte i skolen og SFO med. Det tyder på, at det har været godt og hensigtsmæssigt for ham, at skifte miljø hvilket er et godt udgangspunkt for at starte i den nye skole. Han har haft færre konflikter og har fået skabt nogle andre og bedre sociale relationer med nye børn. På det område er der virkelig noget at glæde sig over, og det er meget betydningsfuldt for jeres dreng. Du skriver ikke noget om, hvad I og institutionen (førskolen) har gjort for at hjælpe og støtte jeres dreng i sin udvikling. Hvad er det mon der har været medvirkende til denne positive udvikling, hvad har I gjort der har været anderledes?
Fokus på de ting der går godt
Jeg kan læse, at der forsat også er mange problemer og udfordringer i hverdagen, både for jeres dreng og for jer som forældre. Men måske kunne det være godt, at holde fokus på de ting der går godt for ham. Hvad er det der gør, at han har haft færre konflikter, hvad er det skolen har gjort, hvad har I gjort, der har været medvirkende til denne forandring? Hvordan kan I sammen sikre den positive udvikling forsætter?
Læg en plan
Måske skal I aftale her i starten af skoleåret, at fastlægge jævnlige samtaler med de voksne omkring jeres dreng, for at sikre at I stadig er på rette spor i forhold til, at støtte ham bedst muligt. I skal ikke have en fornemmelse af, at I famler i blinde. Ofte når man får en fornemmelse af at famle i blinde, så er det fordi der ikke er klare aftaler om, hvad man gør, hvorfor og med hvilke mål. I skal sammen med skolen være helt klar på, hvordan I sammen vil arbejde med at hjælpe jeres dreng på bedste vis, så han kommer godt i gang med sit skoleliv. Sammen skal I tale om, hvad der er det vigtigste lige nu. Hvad er det for ”metode” I vil bruge.
Tryghed og rammer
I voksne, både i skolen og derhjemme skal signalerer, at I er der og gerne vil hjælpe, og at I sammen nok skal klare det. I skal signalere sammen med skolen, at I har styr på det og at I tager ansvaret for at hjælpe ham. I skal have diskuteret og aftalt, hvordan I vil takle de konflikter der opstår og hvad I kan gøre for, at der opstår så få konflikter som muligt.
Ros, opmuntring og anerkendelse
Det er belastende for jeres dreng at være i evige konflikter, og det er også som du skriver noget der gør jer forældre trætte. Det der med at vælge sine konflikter med omhu, er en god ide for alle parter. Brug i stedet energien på at have øje på det der går godt. Fortæl f.eks. jeres dreng, når I ser han leger godt sammen med lillebror eller kammerater, fortæl ham, at I lægger mærke til når de leger godt sammen, og at det ser ud til at det er rigtig rart for dem ...
Hjælp jeres dreng med at lægge mærke til og mærke, når han er i harmoni og formår at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. Anerkend også, at han bliver fyldt af store følelser, og at det kan være voldsomt. Vis ham hvilke måder han kan takle det på inden for de socialt acceptable spilleregler der er. Jeg ved det er svært, når man er træt og hele familien skal ”hænge sammen”, at de samme ting skal sige og vises igen og igen. Det er nødvendigt, at finde den stor tålmodighed frem og nødvendigt at du og din mand støtter hinanden på bedste vis, for at passe på jeres parforhold og hele jeres familie.
Fokus på det der virker og fungerer
Når I har samtaler med hinanden og med skolen, så start med at fortælle hinanden de succeshistorier der er og fortæl hinanden om, hvad der er gået godt. Hvad har jeres dreng været glad for i forbindelse med, f.eks. at starte det nye sted. Hvad fungerer godt for ham, hvad har han været glad for i dag og hvor har han kunne udnytte sine kompetencer. Snak også om hvad de gode dage har indeholdt, hvordan har de adskilt sig fra de mindre gode dage?
Jeg tror det vil bringe jer en masse godt, at holde fokus på de ting der lykkes.
Jeg ønsker jer alt det bedste i det nye skoleliv.
Håber I kan bruge mit lille svar til jer.
Venlig hilsen
Psykolog Charlotte Clemmensen
* Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
Rådgivning, visitation m. m. i forhold til børn og unge med udviklingsmæssige, faglige, sociale og personlige vanskeligheder. PPR's primære opgaver er:
•at rådgive og vejlede forældre, skoler og institutioner om børn og unge med særlige behov
•at rådgive om specialundervisning
•at varetage taleundervisning
•at foretage pædagogisk psykologiske vurderinger af børn og unge med særlige behov, herunder udarbejde forslag til rammerne for og indholdet i barnets eller den unges videre udvikling
•at deltage i tværfagligt samarbejde omkring børn og unge med særlige behov.










































