Hjemmebagte honninghjerter
20. december 2012

Ingredienser til ca. 25 stk ..:
• 150 g honning
• 150 g mærk farin
• 125 g smør
• 2 æg
• revet skal af en usprøjtet citron
• 1 tsk stødt nellike
• 1 tsk hjortetaksalt
• 550 g hvedemel
Glasur
• 150 g flormelis
• 1/2 pasteuriseret æggehvide
• 1 tsk citronsaft eller eddike
Tilberedning ...:
• Smelt honning, farin og smør ved svag varme.
• Rør til sukkeret er smeltet og lad blandingen afkøle til lunken.
• Pisk æggene let sammen og rør dem i sammen med citronskallen. Tag lidt mel fra til udrulning og bland resten med nellike og hjortetaksalt.
• Rør melet i og ælt dejen godt sammen. Lad den hvile nogle timer.
• Rul dejen ud i ca. 1 cm tykkelse på et meldrysset brod og udstik kager med en hjerteform eller anden kageform.
• Lægges på smurt plade eller plade med bagepapir.
• Bages på næstøverste rille i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 minutter.
• Afløles på rist. Hvis hjerterne skal have silkebånd, skal et lille hul udstikkes med spyd mens de stadig er bløde.
• Sigt sukkeret og rør det i en skål sammen med æggehvide og citronsaft. Rør til blandingen er balnk og så tyk, at den holder formen. Glasuren kan evt. farves med lidt kakao.
• Fyld glasuren i etl lille kræmmerhus af stift papir. Klip et ganske lille hul i spidsen og sprøjt glasuren på honningkagerne i mønster.
Opskriften er fra den store, omfattende og alsidige Gyldendals Bagebog med mere end 500 opskrifter på alverdens bagværk. Læs mere om bogen, som også kan bestilles her online ...>>










































