Lær dit barn at cykle
6. juli 2012

Fem gode råd til cykeltræningen:
• Start cykeltræningen på en legeplads eller på stier eller lukkede veje
• Tegn f.eks. en bane op med kridt og få barnet til at cykle lige ud, dreje, stoppe m.m.
• Kig godt på dit barn undervejs, da der er stor forskel på, hvad børn kan
• Vær tålmodig og giv jer god tid
• Øvelse gør mester
Før barnet kommer med ud i trafikken, skal det have lært:
• At holde balancen på cyklen ved forskellige manøvrer
• At bremse sikkert
• At se til siden og tilbage uden for meget slinger
• At give tegn
I trafikken:
• Lad barnet være "fører", når I cykler sammen. Så barnet kører foran dig og bestemmer farten, og du kan holde øje med dit barn.
• Tal med barnet om færdselsregler og trafiksituationer
• Tag stilling til, hvor dit barn må færdes på cykel
• Sørg for at dit barns cykel bliver ordentligt vedligeholdt
• Husk at den korteste rute ikke nødvendigvis er den sikreste.
Op på løbecyklen
For de 2 til 4-årige kan en cykel uden pedaler være et godt sted at starte. Her lærer børnene at balancere på en cykel - og fornemme, hvordan man cykler. De fleste børn elsker at køre på løbecykel - og fra løbecyklen er der ikke langt til den rigtige cykel. Børn, der har cyklet på løbecykel kan typisk gå direkte til en rigtig cykel uden støttehjul.
Kilde: Dansk Cyklist Forbund










































