om temperament og empati hos 3-årige
29. juli 2011
Jeg er gift og sammen har vi to børn. En pige på 6 år og så "lillebror" på 3 ½ år. Vores søn har lige fra start været meget aktiv - og "fremmelig", hvis man kan kalde det det. Han rejste sig ved en lille stol, da han var 6 måneder gammel - hev sig simpelthen op i armene indtil det lykkedes. Det gav fremover mange skrammer - han hev sig op ved alt, men havde jo slet ikke balancen, hvilket resulterede i at han ofte faldt og slog sit hoved. Jeg kunne ikke gå fra ham og måtte placere ham i kravlegården, hvor han også hev sig op i armene og faldt. Jeg nævner dette, blot for at understrege hans viljestyrke. Han har i det hele taget generelt været hurtig til alt, både motorisk og sprogligt.
Han startede i dagpleje da han var 1 år gammel. Han var en glad og nem dreng, men omkring 2-års alderen, begyndte hans temperament at skinne igennem. Han havde en klar mening om tingene og kunne blive noget så arrig, hvis det ikke lige gik, som han ønskede. Da han var 2 ¾ år var det tid at starte i børnehave. Han virkede klar og alle sagde at det da bare var tid for ham at komme videre. Det gik godt de første 2-3 uger. Min venindes dreng gik allerede i børnehaven, og det var min søn rigtig tryg ved. Men efter nogen tid skete der noget med vores søn. Han var ked af at skulle af sted, græd om morgenen og jeg måtte ofte bære ham skrigende ind i børnehaven osv. Det har nu stået på i ca. 5 måneder. Jeg har haft møde med pædagogerne, som hele tiden har holdt fast i, at vores søn trivedes i børnehaven, når vi var kørt derfra. De så en glad og smilende dreng. Han havde dog lidt svært ved kollektive beskeder og ønskede ikke at deltage i samlinger mm. Han bed også to drenge i børnehaven to gange, hvilket vi dog hurtigt fik sat en stopper for.
Pludselig en dag for ca. 1 måned siden, vendte situationen og han er nu glad for at komme af sted, og har nogle gode kammerater i børnehaven. Det sidste halve år syntes vi at hans væremåde har forandret sig meget. Jeg har prøvet at sige til mig selv, at det hører alderen, udviklingen og børnehave start til... Men jeg kan alligevel ikke lade være med at spekulere og bekymre mig. Jeg syntes ofte jeg oplever vores søns voldsomme temperament. Vi har kampe med ham om alt, og han accepterer sjældent et nej.
Derudover syntes jeg, at han mangler empati og indføling for andre. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvornår man kan forvente at barnet udviser indføling og empati. Han er provokerende, taler meget grimt, og ind i mellem slår og sparker han når vi sætter grænser for ham. Han virker ind i mellem meget usikker, når vi f.eks. kommer steder hvor der er mennesker han ikke kender. Han bliver vred og vil ingenting. Hvis han er træt, går det helt galt. Så kaster han ting efter sin søster, slår og tænker kun på at ødelægge og skælde ud.
Vores søn er dog også en meget kærlig dreng, der ofte fortæller os, at han elsker os (hvilket vi også fortæller ham hver dag). Han har gode venner, og har mange kompetencer. Han er nem at putte og fortæller ofte selv at han vil i seng. Bliver puttet kl. syv og sover gerne 11-12 timer i træk. Han sover ind i mellem en middagslur, når vi fornemmer, at han trænger han til et hvil.
Jeg håber du kan give mig nogle godt råd til at takle ham - eller måske bare komme med din mening om, hvorvidt det "bare" er en fase, eller om der måske ligger andet bag hans måde at håndtere tingene på.
Mange hilsner
_______________________________________________
Tak for dit spørgsmål.
Jeg tror du har ret i, at jeres drengs forandringer kan hænge sammen med selvstændighedsalderen. Måske har det også været en stor udfordring for jeres dreng at komme i børnehaven, hvor der jo er helt andre spilleregler end der er i dagplejen. Det kræver tid at finde sig tilrette i alt det nye, finde sin nye rolle, sin plads og finde ud af at være en del af en større gruppe børn.
Børnehavealderen er en meget følelsesfuld periode, for de fleste børn. Der er mange og store følelser der kommer i spil og ofte kan de komme til udtryk på voldsomme måder. Forældre har en forestilling om, at børn i takt med at sproget udvikler sig mere og mere, begynder de også at kunne regulere det indre liv og dermed også sine følelser. Det er kun til dels rigtigt!
Børn i 3-års alderen begynder at kunne mestre det, men det er kun en begyndelse, hvor det lykkes nogle gange og andre gange ikke. Børn lærer i forskelligt tempo og udvikler sig forskelligt, også når det gælder at kunne regulere sine reaktioner på de følelser, de bliver fyldt af. F.eks. vrede og raseri kan for mange børn i denne alder give nogle voldsomme udbrud, som man (måske) ikke har set tidligere.
De fleste af os kender situationen fra supermarkedet, hvor vores barn på tre år gerne vil have slik, men vi siger nej. Vores barn presser os, plager os, men vi siger stadig nej. Vores barn bliver ved og ved og bliver vred og gal ud over alle grænser. Til sidst ligger hun på gulvet i Fakta og sparker, råber og skriger at hun ikke vil med og at vi er dumme. Det er en anstrenge oplevelse, og som forældre kan man synes det er en overdreven reaktion på en lille ting. Men for barnet er det ikke en lille ting. Hele barnets system bliver fyldt af følelsen af, at ville kæmpe for at få det hun gerne vil. For nogle børn kræver det en del gange på gulvet i Fakta, inden de kan reagere mere hensigtsmæssigt og f.eks. ”bare se sur ud” og sige vi er dumme, uden at skrige og kaste sig på gulvet.
I kan ikke forvente, at jeres søn på 3 år altid kan udtrykke sine følelser på en socialt accepteret måde. Det er ikke muligt for ham, at lade være med at handle impulsivt på de følelser han oplever og mærker. Han er kun i gang med at lære, hvordan han kan reagere hensigtsmæssigt på de følelser han oplever. Han har brug for både jeres og børnehavens hjælp til dette. Husk, det tager tid at lære.
Måske har I oplevet jeres datter anderledes i denne udvikling. Det er svært at lade være med at sammenligne, men børn udvikler sig forskelligt og er helt forskellige personligheder, selv om de er søskende og man synes man opdrager dem på samme måde.
Børns følelsesudtryk fortæller os noget om, hvordan barnet har det i givne situationer. Det er signaler til os voksne om, at der er brug for trøst, tryghed, opmuntring, eller at dele sine glæder. Den måde jeres dreng udtrykker sine følelser på, er en måde at kommunikere til jer. Han har brug for, at blive set, hørt og anerkendt for sine følelser. Han er som sagt i gang med at lære at regulere sine følelser, men der er et stykke vej endnu inden han kan mestre det.
Når han skal lære at give udtryk for sine følelser, på en mere socialt accepteret måde har han brug for, at I trøster, holder om ham og sætter grænser - det hele i en fin balancegang. Når I træder trøstende til, giver omsorg og tilkendegiver jeres grænser, vil de store følelser stille og roligt blive organiseret i hans lille personlighed på en sådan måde, at de ikke bliver overvældende og ustyrlige for ham, og han vil over tid lærer at håndtere dem.
Forældre ønsker, at deres børn så hurtigt som muligt bliver i stad til at regulere og reagere hensigtsmæssigt på deres følelser. Vi ønsker de hurtigt bliver gode til at se, hvordan andre har det og ikke mindst, vil vi gerne have at de handler efter det, sætter sig selv lidt til side og tager hensyn til andre, altså udvise empati. Men det er ikke lige til når man er 3 år, det kræver øvelse.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg at jeres lille dreng er godt på vej. Du fortæller han, foruden at udvise temperament også er sød, kærlig og hensynsfuld. Han har små gode kammerater i børnehaven, hvilket også fortæller, han mestrer nogle gode ting på det sociale område.
Han er på vej på en rejse, hvor han øver sig, og I er vigtige guider for ham på denne rejse. Han får erfaringer med, hvordan han kan takle og magte situationerne, når I reagerer på hans forskellige udtryk. Han får på denne måde en vigtig erfaring med at mor og far forstår følelser, og at blive forstået og anerkendt er vigtig for al udvikling.
Faktisk er det sådan at børn skal have holdt fire fødselsdage, inden man kan forvente, at de kan begynde at skubbe egne behov til side – og det er kun på de gode dage! Det skal I huske jer selv på, når I står i den modsatte situation og han ikke tilsidesætte egne behov, men går målrettet og meget temperamentsfuldt efter det han ønsker.
I kan hjælpe ham lidt på vej, med at aflæse andre børns signaler. I kan f.eks. sige til ham: ”Prøv at se på storesøster, hun ser ud til at være ked af det. Prøv at høre, hun græder når du slår hende og kaster med legetøjet”.
Samtidig er det vigtigt, I anerkender de vrede følelser han har, sig til ham: ”Jeg kan godt se du er vred og gal over, at hun ikke vil give dig den røde bil når du beder om det. Det er ok du er gal og vred, men jeg vil have du siger det til hende i stedet for at slå hende”.
Vis ham I forstår han er vred og gal og hjælp ham med at sige tingene i stedet for at slå. Sig til ham: ”Jeg vil gerne hjælpe dig med at sige det til storesøster”. På den måde hjælper I ham, med at lære hvordan reglerne er, selv om han ikke helt forstår og kan sætte sig ind i storesøsters følelser.
Rollelege er det rene ”guf” for udvikling af empati, prøv at indgå i lege med ham. I rollelege prøver børn at være en anden og leve ind i, hvordan en anden har det. Her kan de mærke, hvordan det er at være sød, dum, stærk, svag, og det er en rigtig ”god øvelse”.
Når I skal støtte ham er det godt at være opmærksom på:
• At vejlede ham i stedet for irettesættelse
• Fortælle ham, hvad han kan gøre i stedet for at slå eller kaste med legetøjet
• Vær et godt eksempel for ham
• At I kan rumme hans følelser – også de sure og vrede.
Jeres lille dreng er på hårdt arbejde med at lære at regulere sine følelser, lære sociale normer og tage hensyn til andre. Han begynder lige så langsomt at lære det, men har nok brug for lidt mere tid og vejledning og opmuntring fra jer. Han vil det gerne, og når han reagerer voldsomt er det hans måde at fortælle jer, at han har brug for hjælp til det. Nogle børn er mere sensitive end andre, de sensitive børn har ofte lid sværere ved at regulere deres følelser og har brug for lidt ekstra støtte og hjælp. Alle børn i børnehavealderen har svært ved at regulere deres følelser, når de bliver provokeret og dermed fyldt med store og uhåndterbare følelser.
Det er en god ide at være opmærksom på, hvor meget I skælder ud i situationerne, fordi det bliver sværere for ham, at have med følelserne at gøre, hvis det foranlediger han bliver skældt ud.
Vær forberedt på, at der en rum tid endnu vil være ”smuttere”, og at det kan give en lidt turbulens tid, som der har været i en periode. Først når han når seks – syv års alderen er han hjerne udviklet til at kunne - populært sagt – tænke sig om inden han handler.
Husk også at tale om alle de gange det går fint og godt - de gode oplevelser - og nyd dem i fulde drag.
Jeg håber I kan bruge mit svar. Jeg ønsker jer alt godt i tiden fremover.
Der er her i brevkassen andre gode spørgsmål om børn der har et voldsomt temperament, som I måske kan have glæde af at læse.
Venlig hilsen
