vild med hverdagen
16. marts 2011
Titel: Vild med hverdagen: også når det skal gå hurtigt
Forfatter: Louisa Lorang
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Bestilling: Online>>
Travlhed og tidtagning i køkkenet!
Tidstyranni
Temaet for kokken Louisa Lorangs nye kogebog er tiden. Hun inddeler sin kogebog i kapitler efter hvor lang tid, det tager at lave maden. Ganske praktisk vil mange måske mene, men ved nærmere eftersyn er det måske ikke altid så hensigtsmæssigt, hvis læseren slavisk vælger det ene kapitel frem for det andet. Sagen er nemlig den, at Louisa Lorang supplerer mange af sine retter med et eller flere tilbehør, der tager ekstra tid at lave, men som kan erstattes af halv- eller helfabrikata (kapitlet Extras). Samtidig er der indimellem også forarbejde, som anbefales for at rettens smag og udtryk fungerer optimalt. Fx at riste mandler. Tidsangivelserne er altså ikke til at stole på. I det hele taget er der lidt for mange forbehold. Og hvor er det i grunden synd, at tiden bliver omdrejningspunkt for valget af måltid tænker jeg mismodigt.
Kompromisser
For at holde tiden må Louisa Lorang eksempelvis bruge hvide ris, men hun foreslår naturligvis sin læser at afsætte mere tid, så der i stedet kan koges brune ris, som er sundere. Det kan kun bifaldes, men alligevel er det med til at fremkalde en lille smule irritation, fordi læseren ikke helt får hvad der forventes. Sådan tænker jeg også, når opskrifterne i det hele taget kræver, at der købes ind flere steder. Det vil alt andet lige være med til, at den vigtige og vidunderlige hverdagsmad kommer til at tage endnu længere tid, når vi når bundlinjen!
Det ville give mere mening, hvis den ellers så super geniale Louisa Lorang i forhold til et koncept hvor tiden er det altafgørende, opstillede nogle dogmeregler mht. ingredienser. Vi er nok mange, der ikke nødvendigvis kan købe friske abrikoser, polenta, fladbrød, gnocchi og quinoa så let som ingenting. Rigtig mange mennesker bor trods alt i provinsen, og der desværre er langt mellem helsekostbutikker og etniske forretninger med krydderier og andre spændende lækkerier. Naturligvis er det overordentlig positivt, at Louisa Lorang også lader sig inspirere af køkkener i bl. a. Asien, Spanien, Italien, USA og Mellemøsten, men det er samtidig en stor udfordring, når hun lover os hverdagsmad i en fart! I mine øjne går ligningen ikke helt op. Meget tyder på at Louisa Lorang har en helt særlig evne til at formidle den gamle danske madkultur på en ny moderne og mere sund vis. Dét er spændende og lækkert at se. Måske skulle hun blive her når hun vælger at fokusere på klokken?!
Lækker mad
Hvad der derimod lykkes fult ud, er som altid smagen og det gode måltid. Her serverer Louisa Lorang igen en perlerække af skønne retter for os. Denne gang er alle retter til to personer, og bogen rummer samlet
70 opskrifter på lette hverdagsretter. Kapitlerne er opdelt i Lynfood som kan klares på 15 minutter, Hurtig hverdag med retter som tager mindre end 20 minutter, Okay-Hurtig-Mad der kan trylles frem på 30 minutter, Slowfood som med sine 40 + min. er tænkt til gæster og weekends. Endelig er kapitlet Go´til 2 i 2 dage en sjov og anderledes idé. Heri viser Louisa Lorang, hvordan en ret kan blive til et helt nyt måltid dagen efter. Afslutningsvis får vi en række Extras i form af forskelligt tilbehør og ingredienser, man selv kan lave. Det er absolut gode og tiltrækkende opskrifter med masser af variation, skønt vi ser mere kød end vanligt hos Louisa Lorang.
Geniale ”Go' til 2 i 2 dage”
I Go' til 2 i 2 dage finder vi det allerbedste i hele bogen! Her udfolder Louisa Lorang sin kreativitet, så det er en fryd, når hun hjælper de mange, der synes det er svært at genbruge en rest dagen efter. Her er tale om større retter på første dagen, som ofte vil være svære at få spiste op som single eller par. Derfor er det alle tiders med Louisa Lorangs gode bud på, hvordan resterne kvikkes op og får nyt liv i et superhurtigt måltid dagen efter. Den slags efterspørges meget netop nu, hvor der er et stort fokus på miljø og klima. Vi skal alle blive meget bedre til at spise vores rester, og her har Louisa Lorang masser at byde på med sin fantasi og gode stil. Lad os håbe, hendes næste bog bliver om dette emne!
