Graviditetskalender for mænd

Så snart kvinden er blevet gravid, handler næsten al snak i parforholdet kun om fosterets udvikling og den kommende fødsel. Det er helt naturligt, men mange mænd står hurtigt af samtalen igen, når det begynder at handle om at tælle i uger, varianter af morgenkvalme, gestations- og konceptionsalder m.m.

"Mænd kan også gå i mere panik end den gravide kæreste, hvis der opstår plukveer eller andre mindre komplikationer", skriver forfatteren Sanne Lykke Lysgaard, som har skrevet "Graviditetskalender for mænd". Kalenderen er en guide, der uge for uge guider den kommende far gennem graviditeten. Hvert opslag indeholder information om barnets udvikling i livmoderen (hvor langt og stort det er, hvornår det begynder at bevæge sig o.l.), OBS- og Vidste du-bokse samt hver uge et citat om graviditet, fødsel og det at blive forældre.

Bogen kan bestilles her ... >>