Endnu et barn efter 40?

Man kan gøre sig mange overvejelser, når man vil sætte børn i verden, ikke mindst når man har rundet de fyrre og har halvstore børn fra tidligere ægteskab


Hej Charlotte,
Min mand og jeg har været gift i et år, bor i hus og lever i en sammenbragt familie med mine tre børn på 8, 10 og 13 år. De er hos os det meste af tiden. Vi savner begge familiefølelsen, selvom vi jo har den glimtvis med mine tre børn.
For 15 måneder siden blev jeg skruk, og den følelse har jeg stadig. Min mand havde i den første tid ikke så stor lyst til at starte forfra, og sagde faktisk nej. Men nu synes han mere indstillet på at få et fælles barn. Han er blevet steriliseret for mange år siden og har selv 2 voksne børn på 22 og 25 år af et tidligere ægteskab. For at få et barn vil vi være nødt til at gå via en fertilitetsklinik, og behandlingen vil være reagensglasbehandling.
Vi har været til en samtale på en fertilitetsklinik, og den var informativ og givtig. Min mands umiddelbare reaktion var at vi da bare skulle til at komme i gang. Jeg var mere loren ved udsigten til behandlingsforløbet. Jeg har stor lyst til at opleve at få et fælles barn med min mand, men kan mærke at min alder bekymre mig. Jeg fyldte 40 i sidste måned og hvordan vil mit overskud være når jeg ikke får min nattesøvn? Hvordan vil det være ikke at have den alene-tid som vi nu har vænnet os til at have? Vil jeg fortryde senere, hvis ikke vi gør det?
I de sidste uger af min seneste graviditet blev jeg skæv i bækkenet og måtte mobiliseres hos fysioterapeut og kiropraktor samt tage smertestillende piller i 6 uger. Mit barn viste sig at have en alvorlig medfødt hjertefejl og blev opereret som 4 mdr. gammel. Det tærede på mig rent følelsesmæssigt.
Min mand er 53, kan snart få børnebørn og vil, hvis vi får et fælles barn, som han selv siger have børn hele sit liv. Det ved jeg ikke rigtig om han har "fortjent". Vi vil gerne have et fælles barn fordi vi gensidigt fortæller hinanden, at vi i hinanden har fundet vores livs kærlighed. Jeg har en lidt knudret tankegang på alt dette, og det gør det svært at nå en beslutning. Syntes det var forfærdeligt at blive 40, fordi 40 er magisk i forbindelse med det at få et barn. Jeg spræller, fordi tiden bare går. Og det faktum at vi skal have hjælp til at få et barn før at vores valg bliver så reflekteret, at det er svært at se klart. Jeg har stor lyst til at få et barn, men kan ikke rigtig se mig selv i vuggestuens garderobe igen. Jeg kan være glad for ikke at have helt små børn pga den frihed det giver. Men jeg har samtidig et stærkt ønske om at få et kærlighedsbarn med min elskede. Hvad gør jeg?

Den frustrerede
_________________________________________________________

Kære dig, som føler sig frustreret

Du står over for en stor beslutning i dit liv, og det sætter mange tanker i gang hos dig. Jeg kan læse, du gør dig rigtig mange overvejelser omkring hvad du vil vælge.

Du slutter dit brev med at skrive: ”Hvad gør jeg ?”, og som jeg læser læser dit brev, så mener jeg, at du gør det eneste der er at gøre: Du tænker over det, du undersøger muligheder, du taler med din mand, du overvejer hvordan det ville påvirke og forandre jeres liv med et barn mere, du overvejer jeres alder og dens betydning, du overvejer omkostningerne ved fertilitetsbehandling, du ser på alle dine ambivalente tanker og følelser vil/vil ikke, jeres øvrige børns alder, muligheden for børnebørn i samme alder som egne børn, mm.
Alle disse ting er du nødt til at tage stilling til og forholde dig til og det kan være svært, fordi det i bund og grund kun er dig der kan tage beslutningen om flere børn eller ej (sammen med din mand - naturligvis).

Det ligger lige for at ønske, nogen kunne komme med det afgørende svar, men det er der ikke – det er kun dig og din mand som kan træffe beslutningen ud fra alle jeres overvejelser. Så der er formentlig forsat meget snak forude, da jeg kan læse at beslutningen ikke er taget endnu. Måske kunne jeres snak også have fokus på, hvad det er I er glade for ved det liv, I har nu. Hvad er det for muligheder jeres liv giver uden små børn? Hvordan vil I gerne være familie med de muligheder, I har som sammenbragt familie med dine børn? Hvad drømmer I om i fremtiden? Hvordan ser jeres liv ud om 5 om 10 år, hvis I ikke har små børn? Hvad betydning vil det have for jeres børn med en lille ny? Du skriver, at du og din mand gerne vil fortælle hinanden, at I har fundet jeres livs kærlighed ved at få et barn sammen. Hvad forskel vi det gøre for den kærlighed I har til hinanden, vil den gøre nogen?

Der er mange overvejelser at gøre sig og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke, med at finde den rigtige beslutning for dig og din familie.
Jeg kan læse du har mange følelser i spil i alle dine overvejelser, og det er helt forståeligt, da det er en meget stor beslutning du er i gang med at tage.

Håber du kan bruge mit lille svar til dig, trods at jeg ikke kan give dig løsningen på dit spørgsmål :o) Løsningen vil du finde ved forsat at tænke tingene igennem og se på fordele og ulemper sammen med din mand.

Mange venlige hilsner fra,