Babykalenderen

Titel: Babykalenderen - det første år
Forfattere: Dorte Fischer & Karsten Pers
Forlag: Mondo
Bestilling: Online>>

Babykalenderen er til dig, der har barn mellem 0-1 år. En super let bog at bruge, hvor du uge-for-uge får, hvad du har behov for af viden og inspiration. Alt om udviklingen, ernæring, indkøb, lægeundersøgelser, lege, stimulering, forandringerne i familielivet og meget mere, samlet efter hvornår det har betydning for dig og dit barn.
Du skal ikke søge efter information og du overser ikke noget – bare du vender et blad hver uge. Det er virkelig nemt og praktisk. Til hvert ugeopslag er der en kalenderside med en 24-timers kalender hvor du fx kan holde styr på hvornår din baby har ammet, sovet, grædt, gylpet osv.
”Det lyder måske lidt kontrol-tosset, men vi kan love dig, at for rigtig mange er det en kæmpe stor hjælp til at finde ud af hvordan babyens rytmer er bedst – og dermed hvordan hele familien får det bedst. Har du ikke født endnu, så har du ikke begreb om hvor rund-tosset din verden kan blive.”, skriver forfatterne til bogen.

Skriv dine egne oplevelser
For mange af os er svært at skrive dagbog i en notesbog med blanke sider. Derfor er der så mange som er glade for at skrive i Babykalenderen hvor der som del af hvert ugeopslag er plads til at skrive dagbogsnoter om alle de fantastiske – små og store – oplevelser, som hverdagene nu er fyldt med, men som så frygtelig hurtigt glemmes fordi nye oplevelser står i kø.
Du kan også sætte fotos, breve og tegninger m.m. ind. Alt sammen ting der vil bidrage til at gøre bøgerne til helt unikke erindringsalbum, som I selv kan glæde jer over i mange år, og som vil være en enestående gave til jeres ”baby” når han/hun selv er blevet stor – og selv skal til at være forælder.

Barnets bog
Udover mulighederne for at skrive dagbog og sætte fotos m.v ind, så er der bag i bogen alle den slags skemaer og notesider som også er i andre ”Barnets Bog”: Om vækst, tænderne, de første ord og al den slags….