En 3-årigs angst

Hej Charlotte,

Jeg er far til en dreng på 3 år. Jeg har gennem længere tid været lidt bekymret for ham, og vil høre om det bare er mig der bekymrer mig for meget eller om jeg har noget at have det i.
Hans mor og jeg gik fra hinanden for 2 år siden. Vores forhold var præget af min ekskones psykiske sygdom, som hun, de seneste 5 år, har været medicineret for. Både hun og flere medlemmer af hendes familie lider af alvorlig angst.
Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg synes min søn på nogle områder fungerer og opfører sig anderledes end andre børn.
Forleden, da vi var på vej gennem skoven, siger han pludselig, at han er bange for det grus vi går på. ”Grus er bare grus, og det skal være der”, sagde jeg til ham. Jeg prøvede at lade som ingenting, men han hidsede sig mere og mere op, og nærmest klynkede. Jeg blev irriteret og forsøgte at stoppe ham, ved at sige: ”Nu holder du op!”.
Historien gentog sig igen i dag, da vi igen var en tur gennem skoven. Han kan pludselig udvise angst for en mariehøne, en myre, for andre og mindre børn, for en tegnefilm i fjernsynet, støj og larm, en bil udenfor eller en forbikørende cykel. Han bliver bange for, at jeg går fra ham, når vi er ude at køre bus eller hvis jeg går foran ham på trappen. Jeg ved godt, at en skilsmisse kan være anledning til en følelse af forladthed hos barnet, men tror du det er grunden?
Han viser overhovedet ingen interesse for andre voksne eller børn. Hvis nogen forsøger at kontakte ham, siger han, at de skal gå væk, for ellers bliver han bange og slår dem. Personalet i den børnehave, hvor han startede for halvanden måned siden, fortæller, at han er meget reserveret og passiv. De fortæller, at han altid er mest reserveret når han kommer om morgnen, men at han kommer efter det i løbet af dagen. Sidst på dagen, før han skal hentes, leger han godt.
Jeg prøver at lave ting med ham, som kan give ham nogle succesoplevelser. Der foregår ikke så meget, når han er hos sin mor, fortæller han. Jeg ved at han mor har det svært psykisk og at det muligvis påvirker ham.
I dag da vi er på vej ned at trapperne har han en bamse, en hest og en dinosaur i favnen. Han forklarer, at bamsen er mor, hesten er barnet og dinosauren er faren. Han siger, at moren og barnet er bange, men faren er aldrig bange og faren skal nok passe på og redde moren og barnet..
Jeg håber, du kan hjælpe mig med mine spørgsmål, enten ved at berolige mig med at det ikke er mit barn, der er noget galt med, eller ved at sende mig
videre, hvis der er et eller andet der burde undersøges.

__________________________________________________

Tak for dit spørgsmål.

Børn i 3-års alderen udvikler sig rigtig meget og på mange måder. Det er, som du skriver, nogle gange svært at vurdere om der er tale om en normal fase, om din søns adfærd er almindelig for hans alder eller om hans ængstelighed er tegn på at han har nogle vanskeligheder, som der skal tages ekstra hånd om.

Børn oplever mange former for frygt og angst, hvilket indgår som en del af deres normale udvikling. I nogle tilfælde udvikler disse former for frygt og angst sig dog ”ud over det normale” og kan skade barnets trivsel. Det er lige nøjagtig det du er meget opmærksom på om er tilfældet for din lille dreng. Du har iagttaget, at din dreng er mere frygtsom end du har set andre børn i hans alder.

Alle børn er bange for noget. De såkaldt ”normale” frygtformer hos børn kaldes sådan, fordi de næsten optræder hos alle børn, både drenge og piger.
Hver af disse almindelige frygtformer hos børn er knyttet til bestemte aldersperioder. Før et barn er 2 år gammel, vil du f.eks. se et antal former for frygt dukke op, inklusive ”fremmedangst” (angst for personer, barnet ikke kender), separationsangst, højdeskræk, og frygt for høje lyde og pludseligt opdukkede objekter. Disse former for frygt kan vare ved i adskillige år og for nogle børn helt op til femårsalderen. De måder de kommer til udtryk på, vil dog ændre sig op gennem årene efterhånden som barnet bliver ældre.

Din dreng har ikke gået i børnehaven så længe, og det er almindeligt at denne, for ham, helt nye situation i en periode kommer til udtryk i separationsangst. Han bliver utryg, ængstelig og lidt reserveret, når I forlader ham i børnehaven. Denne utryghed og ængstelighed, vil varer ved til han er tryg ved stedet og føler at det er en sikker base for ham, hvor han kender omgivelserne, de voksne, de andre børn og dermed trygt kan sige farvel og på gensyn til mor og far.

Det er også almindeligt, at lidt ældre børn, i to til treårs alderen, udvikler frygt for mørke og små dyr, som f.eks. mariehøner. Frygt for disse ting kan også nogle gange forsætte i flere år og for nogle børn kan dette vare ved til omkring fem års alderen, hvorefter det oftest går over igen.
Senere i førskolealderen vil der kunne dukke andre frygtformer op, som din dreng vil have brug for din hjælp til at forholde sig til. Det kan f.eks. være frygt for overnaturlige væsener, at sove alene, lyn og torden mm.

Hvorvidt din søn er præget af sin mors angstlidelse, kan jeg ikke vurdere her i brevkassen, men al forskning inden for området viser, at forældres angstlidelser kan spille en rolle for, om deres børn udvikler angstlidelser. Så når der er angstlidelser i den nære familie, er det godt at du er ekstra opmærksom, så du/I tidligt kan støtte og hjælpe din dreng, hvis han er påvirket af det.

Du har mulighed for at kontakte psykologen der er tilknyttet din søns børnehave og vende situationen med vedkommende. Det er et gratis tilbud som alle kan benytte sig af.

Om din dreng er mere frygtsom end andre børn, kan jeg ikke vurdere, da jeg ikke kender tilstrækkeligt til jeres situation og ikke ved hvordan han ellers fungerer i sin hverdag. Men når du er bekymret, skal du reagere på det.
Jeg vil anbefale, at du taler mere med børnehaven og høre hvad de tænker og hvordan de vurderer situationen. Fortæl dem om dine tanker og bekymringer, som du har gjort det her i brevet til mig. Sammen kan I snakke om, hvordan I bedst mulig hjælper din dreng til at takle de situationer, hvor han bliver ængstelig.

Endelig kan du også kontakte en privatpraktiserende psykolog og få talt tingene igennem. Psykologen vil have mulighed for at spørge ind til jer og jeres situation, og få fornemmelse af jeres situation. Psykologen vil på baggrund af jeres samtaler, kunne bidrage med forskellige forslag til hvordan I mere præcist takler situationerne.

Der findes også gode bøger om emnet – se dig om på biblioteket eller læs bogen ”Hjælp dit ængstelige barn” af Ann Wignall. I bogen er der gode anvisninger til hvad man kan gøre for at hjælpe sit barn i forskellige situationer, hvor det oplever frygt og angst.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker alt godt i tiden frem.

Venlig hilsen,