Tager afstand fra sin biologiske far

Hej Charlotte,

Jeg er papfar til en pige på 4 år. Jeg skriver til dig, fordi min lille steddatter tilsyneladende er bange for sin biologiske far, som fornyeligt, efter to år uden samvær, har fået tilladelse til at se hende under ”overvåget samvær”.
Samværet finder sted på et særligt familiecenter og her føler vore lille pige sig umiddelbart tryg og sikker. Men hun vil ikke møde sin far hjemme hos ham selv og hun vil ikke kalde ham ”far”. Det forhold hendes far og mor havde var ret voldsomt..

Her hjemme giver hun ofte udtryk for, at hun er bange for ham og bange for at han skal komme og tage hende. Hun insisterer på at vi skal låse huset og sætte alarm på både hus og bil. Hun vil ha´ at hunden skal sove hos hende og hun vil have lyset tændt om natten.

Hvad kan vi gøre for at gøre hende tryg og sikker?

Hilsner fra den hjælpeløse papfar

________________________________________________



Tak for dit spørgsmål til mig her i brevkassen.

Det er en meget svær og belastende situation, når man oplever ens lille barn er utryg og bange i en sådan situation som du beskriver.

Det er dejligt, at læse de overvågede besøg gør at jeres lille pige føler sig tryg og sikker og dermed formentlig har nogle besøg, der går godt. Jeg vil anbefale jer at kontakte nogle der er inde over jeres sag, for at få noget råd og vejledning om hvordan I skal forholde jer i denne situation. Jeg kan ikke råde jer konkret her i brevkassen, da det vil kræve et meget dybere kendskab til hele jeres situation.

Når der er besluttet overvåget besøg er det jo for dels at sørge for barnets sikkerhed og dels er det for at vurdere hvorledes samværet går, om den voksne der har samvær er i stand til at tage sig af barnet på en hensigtsmæssig måde for barnet. Der vil altid efter en tid skulle tales om hvordan det går, hvordan barnet reagerer og har det med samværet. Om jeres pige skal hjem til faderen vil blive afgjort ud fra, hvordan det vil være bedst for barnet. Der vil være forskellige omstændigheder at tage med i vurderingen, noget om forældremyndighed og mange andre ting.

I skal skrive jeres observationer ned, så I kan fremlægge disse når det skal tages op til vurdering om hvordan og om der skal være forsat samvær med far.

Overordnet kan jeg sige til jer, at I skal lytte og snakke med jeres pige om de tanker hun gør sig, lytte til hende og berolige hende så godt som I formår ud fra de aftaler og foranstaltninger der er besluttet. I skal forsikre hende om at I passer godt på hende og at far ikke kommer og tager hende, for det må han ikke. Fortæl hende, at der er nogle voksne der har besluttet, at når hun skal være sammen med far skal det være i familiecenteret og fortæl I synes det er en god ide, at der er en anden voksen til at passe på hende og hjælpe, mens hun er sammen med far.

Hvis I ikke har nogle, der er tilknyttet jer og tale med om det, har i den mulighed at kontakte PPR- psykologen for at få noget rådgivning. I kan også ringe til jeres piges sagsbehandler for at forhøre jer om hvor I kan få noget støtte og rådgivning til at støtte jeres pige bedst muligt.

Jeg håber I vil søge noget hjælp og rådgivning, som jeg tror, vil gøre jer godt. Det er rigtig fint I er opmærksomme på hvordan jeres pige har det i forbindelse med samværet med far. Jeg ønsker jer og jeres pige det allerbedste fremover og håber I vil finde ud af det, så jeres pige ikke skal forsætte med at være bange og utryg.

Venlig hilsen,