svær start i vuggestuen

Hej Charlotte.

Vi har en dreng på 19 måneder, som endelig har fået plads i en vuggestue. Han startede her den 1. december og vi har gjort os umage for at få kørt ham stille og rolig ind. Han græd hele tiden, så pædagogerne ringede og vi måtte hente ham efter 3-4 timer. Efter ca. 2 uge blev han syg med
mellemørebetændelse, og vi havde ham hjemme i en uge.

Herefter har han ofte grædt - næsten hysterisk, hvis vi ikke er i nærheden. Han er tilbage i vuggestuen, men mere grædende end før. Han bliver utryg bare vi skal ud af vores lejlighed. Lige så snart vi giver ham sko på, så begynder han at græde. Han er ellers glad og sød, når vi er der hjemme, men når vi er hos andre, er han bange for at vi skal forlade ham.

Med venlig hilsen et par bekymret forældre
_______________________________________________________



Kære bekymrede forældre

Tak for jeres spørgsmål, tillykke med vuggestuepladsen til jeres lille søn.

At indkøre børn i vuggestuen kan være en svær opgave. Det kan være svært for os forældre og for vores børn, at vi nu skal slippe hinanden i flere timer hver dag. Jeg kan ikke læse af jeres brev om jeres søn har været hjemme, indtil han er startet i vuggestuen da han var 19 måneder gammel, men jeg tolker det som at det er første gang han skal passes ude, og indtil nu har været hjemme hos en af jer?

Jeg tænker derfor, at I alle tre står overfor en overgang og en stor udfordring. Overgangen fra hjem til daginstitution er en stor omvæltning, og for nogle tager det mere tid end for andre at vænne sig til den nye situation.

I har gjort jer umage for at han skulle få en stille og rolig start i institutionen og det er rigtig godt. I har taget stilling til om jeres dreng skal i dagpleje eller vuggestue og har valgt vuggestuen ud fra forskellige overvejelser. I har talt om det praktiske i det og har planlagt det på en måde så indkøringen har været så nænsom som muligt. At starte i vuggestuen er en stor udfordring for både jeres søn og jer forældre. Han skal til at vænne sig til at være sammen med andre børn, han vil se og mærke hvordan det er, han mærker egne og de andre børns reaktioner når de er sammen og når han ser på dem og oplever hvordan de er sammen. Han skal vænne sig til, at der er flere børn om de voksnes opmærksomhed, og han skal vænne sig til og lære at sige farvel og tage afsked med jer når I drager af sted til arbejde og vænne sig til at være væk fra jer i flere timer om dagen. Han skal vænne sig til at dele legetøjet med andre børn.

I forældre skal til at vænne jer til at overlade ansvaret for jeres dreng til andre, og det kan være en prøvelse der trækker tænder ud.

Det er meget væsentligt, at I er trygge ved vuggestuen og personalet som skal varetage omsorgen af jeres barn og hvor han skal tilbringe mange af sine vågne timer fremover, imens I er på arbejde. Jeg tror de allerfleste forældre der har skullet aflevere deres barn i vuggestue, kan nikke genkendende til den fortvivelse og bekymring, som i beskriver I oplever, når I skal forlade et grædende barn. Mange forældre går smågrædende ud af institutionen når den lille græder og er ked af man går…Uha det ER en voldsom og svær situation, fordi man jo, som I, bare ønsker jeres barn er glad og tilfreds. Den dårlige samvittighed viser ansigt og det ligger lige for at blive i tvivl om det nu er det rigtige man gør.

I er meget opmærksomme på de vanskeligheder jeres dreng kan have med overgangen og vil støtte og hjælpe ham bedst muligt. I har gjort det rigtige ved at sikre en rolig indkøring og jeg læser det som at I og vuggestuen har et fint samarbejde, ved at de ringer efter jer, når de synes at det er for meget for jeres dreng. Det tænker jeg må give jer en tillid og tiltro til at de er meget opmærksomme på jeres dreng.

Nu har jeres dreng efter 2 uger været syg og har været hjemme fra vuggestuen, og det kan godt sætte tingene lidt tilbage og I bliver nødt til at tænke, at I skal starte lidt på ny igen med indkøringen, da han ikke har nået at få et tilknytningsforhold til vuggestuen og ikke har fået vuggestuen integreret som en fast tryg base endnu. I skal snakke med vuggestuen om hvordan I bedst kan hjælpe jeres dreng både når han afleveres og hentes i institutionen, så det bliver mindst belastende for både jer og jeres søn.

I skal som forældre vide hvem der nu er jeres dreng og jeres kontaktperson, og sammen med denne planlægge ”den nye indkøring” i de kommende uger. Hvis det er muligt efter sygdommen igen at give jeres dreng nogle kortere dage vil det være godt.

Aftal med kontaktpædagogen hvordan det kan tilrettelægges, at hun hver dag modtager jeres dreng og er sammen med ham på stuen. Han har brug for der er en gennemgående person der er om ham, så han finder en tryghed i hende til at han kan føle sig tryg i vuggestuen og derfor få mod til at indgå i det øvrige liv på institutionen. Når jeres dreng ikke tidligere har været passet ude, har han brug for lidt ekstra omsorg og opmærksomhed for at turde kaste sig ud i det nye liv i vuggestuen. Man skal altid huske, at indkøring af børn jo skal tage udgangspunkt i barnets lille personlighed og livserfaring, og da jeres dreng er 19 måneder og ikke har været passet før skal han støttes lidt ekstra, både fra jer og personalet i institutionen. Hvis han er en lille sensitiv og følsom dreng, har han måske brug for en lidt længere indkøring. Han har brug for meget tålmodige og indlevende voksne, der accepterer det er lidt svært for ham og accepterer hans lille personlighed, og giver ham rum og tid til at finde sig tilrette.

Prøv at lave en nogenlunde fast afleveringsrutine. Vær i vuggestuen en lille tid, og fortæl, at nu skal I gå og at Anne vil passe på ham til mor og far kommer igen i eftermiddag. Træk ikke afleveringen ud, når I har sagt I skal gå, så skal I gå. Det kan være en god ide at have en fast måde at sige farvel på og måske en fast ”vinkeplads”. Man skal også huske på, at vores små børn er eksperter i at aflæse os og hvad vi synes om situationen. Hvis man selv synes det her er rigtig svært og er ked af det, viser vi det både i vores ansigtsudtryk og med vores kropssprog, og vi forældre kan dermed let komme til at overføre disse følelser til vores barn, hvilket kan gøre det svært for barnet at sige farvel.

Derfor er det uhyre vigtigt at I som forældre er trygge ved vuggestuen og kan signalere at det her er ok; "Mor og far synes det er ok at Anne skal passe på dig, og vi ved hun vil være god til det.."

Giv det lidt mere tid og accepter at det tager tid at vænne sig til den nye situation, det er en stor forandring i jeres liv både for jer som forældre og for jeres lille dreng. Når I støtter og er så opmærksomme på situationen som I er, skal det nok gå… Men husk forandringer tager tid, og overgange i livet , både for store og små kræver tålmodighed, vi skal alle finde ud af hvordan vi kan takle de nye udfordringer. Men jeg tror jeres dreng vil klare udfordringen med jeres støtte og opmærksomhed efter en rum tid.

Overordnede er det godt at sigte mod nedenstående ting når jeres barn skal starte i vuggestue:

• I skal være trygge ved vuggestuen og dens personale. Spørg så meget i har lyst, så I ved hvordan dagen forløber og dermed kan videregive følelsen af at det her er ok for jeres barn og for jer.

• Aftal at der er en pædagog, der er jeres og barnets primære person i den første tid, og indret aflevering og afhentning efter primærpædagogens arbejdstider, så I har mulighed for også at tale med pædagogen om hvordan det er gået.

• Vuggestuen skal have en god viden om jeres barn, kende dets vaner og rutiner, hvad der kan gøre det glad og tilpas.

• Giv barnet en ting med hjemmefra, som det er glad for, det kan være en bamse, en bil eller andet.

• Bevar roen når I siger farvel og fortæl barnet at mor og far kommer igen, da det også er noget barnet skal erfare og lære.

• Aftal evt. at I kan ringe i løbet af dagen for at høre hvordan det går.

• Giv jer god til også at hente barnet.

Jeg håber I kan bruge mit svar og ønsker jer alt mulig held og lykke med det videre vuggestueliv. Skriv gerne igen og fortæl hvordan det går, eller skriv igen hvis I har yderligere spørgsmål.

Der ligger andre gode spørgsmål her på siden, som måske kan være gode for jer at læse, da det altid er rart at erfare at andre har oplevelser der ligner ens egne.

Venlig hilsen,