lyt & læs
21. marts 2011

Gyldendal brillere med Lyt & Læs serie
Historier vi knuselsker skrevet af de allerbedste forfattere og oplæst af de dygtigste skuespillere. Lyder det fornøjeligt og fristende?! Med sin fine Lyt & Læs serie på CD og medfølgende hæfte til en prisrigtig pris rammer Gyldendal plet. Titelrækken rummer indtil nu fortrinsvis nye og gamle klassikere vi alle kender, og det er der god ræson i fordi det på den måde bliver morsomt og interessant for både børn og voksne at lytte med.
Nye og gamle klassikere
Vi har haft fornøjelsen at lytte til en perlerække af titler, der gjorde sig godt både oplæst og som en art ”læs let” for den unge læser i indskolingsalderen.
Min medlytter og jeg lagde ud med ”Cykelmyggen Egon”, så vi rigtig kunne få rørt lattermusklerne og samtidig opleve, hvordan Martin Brygman med sin fine oplæsning gav både barn og forældre rige muligheder for at igangsætte fantasi og sin egen billedskaben.
Med klassikeren ”Palle alene i Verden” forsatte vi rejsen ud i fantasien. Forfatteren Jacob Martob Strid har med ”Lille Frø” skabt en ny klassiker, vi ikke kan komme udenom. Det er da også både skørt, skægt og skruptosset at følge Lille Frø på dens fantastiske rejse.
Humoren er også helt, helt i top i Kim Fupz populære historier om drengen Vitello. ”Vitello ridser en bil” og ”Vitello bygger en monsterfælde og andre historier” er to gode bud på fænomenal underholdning de lidt større børn også vil elske. For der ér altså noget vanvittig morsomt over den hæmningsløse friske dreng, og vi voksne vil især fryde os over det fantastiske sprog.
Ny teknik åbner døre
Allersjovest er det hele måske for familier med Iphone. Her kan man glæde sig over at alle titler i Lyt og Læs serien tilbydes til iPhone. Det er blot i med ørebøfferne og derpå lade dit barn bladre med fingeren på skærmen. Ganske enkelt!
Lyt & Læs iPhone påtænkes at afløse datiden system med bog/hæfte plus CD, som vi her har siddet med, men som stadigvæk fungerer helt upåklageligt.
Men super smart er det alligevel, at ungerne kan blive underholdt med en god historie på iPhone & iPod touch når I fx sidder i venteværelset, i toget eller på cafe´en. Senere på året tilbydes Lyt & Læs iPhone også til iPad. Vi kan håbe at alternativer til iPphone & iPod også vil kunne bruges på sigt, da de stadig er forholdsvis dyre at anskaffe. Mon ikke en del vil være kede af, at den lille purk sidder og roder med en kostbar iPhone?! Dér har den fysiske version klart sine fordele pt.
Imponerende serie af Lyt og Læs titler
Gyldendals Lyt og Læs-serie lægger op til flere måder at bruge materialet på. Den gammeldags version med CD kan bruges alene eller kombineret med hæftet. Historien fra CD kan lægges over på telefonen så den kan tages med sig.
Den nye iPhone tilføjer nye muligheder. Ungerne kan vælge ml. at få læst højt mens de ser billeder, eller læse selv uden lyd. Som en ekstra finesse og hjælp til dem, der netop er ved at lære at læse har Lyt & Læs iPhone helt en ny valgmulighed: Ordene fremhæves i teksten samtidig med, at de læses højt!
Gyldendal fortjener en stor applaus for denne fine serie af historier, der holder i mange år og alle er fyldt til bristepunktet med råstof til fantasi og læseglæde!
Bestilling …:
• Cykelmyggen Egon
• Palle alene i Verden
• Lille Frø
• Vitello ridser en bil










































