morgenmad mindsker risiko for fedme

Med et godt morgenmåltid vil børn, over en hel dag, have mindre trang til fed mad, end de børn, der springer morgenmaden over. Derfor er morgenmaden vigtig, hvis vi skal mindskes risikoen for fedme, viser danske undersøgelser.

Spis havregryn til morgenmad
Havregryn er et af de ernæringsmæssigt bedste morgenmads produkter, fordi det har et højt indhold af fuldkorn og ikke er tilsat sukker. Og selvom man tilføjer et par skeer sukker på toppen, er havregryn stadig en god start på dagen. Men der er også andre måder at opnå den søde smag, der måske vil gøre, at børnene spiser havregrynene med glæde. Prøv f.eks.:
• at bruge et af de søde morgenmadsprodukter som drys
• at bruge frisk frugt som jordbær eller melon
• at bruge frugtmos, hvilket er specielt godt til havregrød.

En god tommelfingerregel
Ymerdrys og mysli, hvor der ikke er tilsat sukker er også gode produkter. Men langt de fleste morgenmads produkter indeholder for meget sukker og for lidt fuldkorn.
En tommelfinger regel er at sukkerindholdet i morgenmads produktet skal være mindre end 10 gram sukker pr. 100 gram. Det er derfor en god ide at checke næringsdeklarationen inden man kommer morgenmads produktet ned i indkøbskurven. På deklarationen kan stå sukker eller sukkerarter - og den skal altså være under 10 gram.