emma g - 20 urokkelige regler om gode manerer

Forfatter: Hélène Wagn
Illustrator: Mads Berg
Omfang: 80 sider
Pris: 129 kr.
Forlag: Politikens Forlag


Emma G udkommer i dag og er for børn der plager og rækker fuck finger ...

Emma G er til børn, der sladrer, bøvser, plager, surmuler, driller, larmer, bander, rækker fuck-finger, smasker, piller næse, vipper på stolen – eller kort sagt er uartige!

Emma G er børneguiden anno 2006 om gode manerer, almindelig høflighed, takt og tone, etikette, skik og brug, opdragelse, god opførsel – og desforuden den direkte vej til de voksnes hjerte (og pengepung J). En underholdende guide til hvordan børn bedst charmerer de voksne.

Når alt det er sagt, så er bogen også en smadder god måde at lære børn at være en god kammerat, der tager hensyn til andre og ikke kun tænker på sig selv.

Dette er en vigtigt bog, og det er den fordi, den kan forsøde børns barndom, så de slipper for at høre på de voksnes brok: ”Gør nu dit, og gør nu dat, hvor mange gange skal jeg sige, at du skal stoppe det pjat! Sid pænt, ikke vippe, lad være med at smask’. For himlens skyld vær nu ikke så dvask.”

Der er 20 regler, der skal læres udenad, for når først de er lært, kan man gøre lige, hvad man har lyst til af fis og ballade. Fra bogens indhold/regelsæt:

· Lad bare de voksne bestemme
· Hold bordskik
· Vær en god kammerat
· Undgå at afbryde
· Husk at holde en hånd for munden
· Styr dit kropssprog
· Det er forbudt at bande
· Sig undskyld
· Lad være med at plage
· Skån andre for pinlige lyde
· Hold nallerne væk fra bussemænd og snot
· Tænk, før du taler

Til bogen følger en cd med et sjovt pc-spil og en rigtig sej rapsang af Tormod Holm fra BikstokRøgsystem.

Emma G er fra fem-seks år og op.