spædbarnets afføring

Den første afføring er sort og klæbrig og kan minde om tjære. Den kaldes mekonium og kommer som regel inden for de første to-tre dage. Mekonium består af gamle celler fra hud og hår, som barnet har slugt mens det stadig lå i moderens mave og drak af fostervandet.
Når amningen er godt i gang, vil afføringen gradvist ændre farve og blive til en tynd, lysegul, syrligt lugtende og remouladeagtig i konsistensen.
I de første uger har barnet som regel meget hyppige afføringer, men det aftager efterhånden. Brystbørn har sjældent problemer - afføringerne kan være hyppige eller sjældne, men barnet får sjældent diarré eller forstoppelse.
Der er meget forskel på hvor ofte nyfødte har afføring. Nogen har flere gange om dagen, nogen kun en gang om ugen.
Hvis et barn der ammes får diarré eller hård mave, kan det være tegn på sygdom eller på at barnet ikke trives, og du bør kontakte din læge eller sundhedsplejerske.
Hos børn, der får modermælkserstatning allerede fra starten, er afføringen mere fast, grønlig og ildelugtende. Hvis afføringen hos flaskebarnet er hård, kan man i kortere perioder give barnet tilskud af laktulose.
Mere om: