farligt at være gravid for længe
24. marts 2006

De fleste dødfødsler sker fra uge 37 og opefter. I 2004 forekom i det tidsrum 142 dødfødsler, eller 45,4 procent, ud af i alle 313 dødfødsler, viser det seneste hele år i statistikken fra Sundhedsstyrelsens sundhedsdata.
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer er ikke bindende, men kun anbefalinger. De revideres netop nu. Danske fødselslægers egne - heller ikke bindende - retningslinjer finder igangsætning "formentlig især relevant efter 42 uger". Mens styrelsens repræsentant, afdelingslæge Christine Brot, ikke ønsker at udtale sig om, hvorvidt de nye retningslinjerne bliver mere præcise om kontrol og igangsætning, vil overlæge Lone Hvidman, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, ikke afvise det.
Kilde: JydskeVestkysten, 20. marts 2006





































