snifning af lightergas

Der er fokus på snifning af lightergas på grund af en del ulykker i de seneste par måneder, og fordi Sundhedsstyrelsen advarer mod, at snifningen kan give hjerneskader.

Det har været på tale, at tilsætte lightergassen nogle ubehagelige lugte, men det er ikke teknisk muligt for øjeblikket.

Man må derfor inddrage forældre, lokalinstitutioner, lokale handlende og berørte unge for at forebygge via information, vel vidende, at dette også kan virke som en slags reklame for nysgerrige unge.

Kilde: Sundhedsstyrelsen