en kæmpe omvæltning

Sidses beretning:

”Det bliver en kæmpe omvæltning” sagde min mor med en stramt smil. Min søster nikkede alvorligt med pinagtig mine – og i 9 måneder gik jeg rundt og blev mere og mere nervøs og usikker på om jeg overhoved magtede rollen som mor.

I syvende måned måtte jeg så lægge øre til min venindes uddybende beskrivelser af en maratonfødsel. 23 timer havde hun haft veer, fortalte hun – uden nogen form for støtte eller hjælp.

Jeg havde temmelig svært ved at forestille mig hvordan en piveskid som jeg, skulle kunne overleve et helt døgns vanvittige veer. Tænk at ingen på hospitalet havde hjulpet hende!

”Men”, sagde hun barskt, ”Min søn vejede jo også næsten 5 kilo”. Jeg priste mig lykkelig for at vi i vores familie altid har været meget, meget små.

Min søster kunne også føjede sin fødselsberetning til rædselshistorierne, for den seneste endte med en kejsersnit – hvilket hun beskrev malerisk selvom hun ved at jeg bliver helt hysterisk når jeg hører om operationer, blod og knive.

Så I kan forestille jer hvordan jeg havde det da dagen nærmede sig og jeg selv skulle føde.

Nu er jeg sådan en pige der gerne selv vil klare mine problemer og holder helst mine bekymringer for mig selv, men 4 dage før termin, brød jeg fuldstændig sammen og indrømmede overfor min mand at jeg - hans ”superkvinde” - var ved at dø af skræk.

Min mand har ingen erfaring med fødsler og kunne ikke andet end lytte og klappe mig lidt trøstende på maven, alligevel var det helt fantastisk at få lettet mit hjerte og fortælle ham mine værste fantasier omkring den forestående fødsel.

Samme nat, altså 4 dage før termin, gik vandet. Jeg fik veer som mindede om menstruationssmerter. Jeg ringede til hospitalet og de sagde at jeg lige skulle komme forbi, så de kunne tjekke hvor langt jeg var.

På hospitalet blev jeg undersøgt og de sagde at alt så fint ud, at jeg kunne tage hjem og hente mine ting og komme tilbage senere.

Jeg var rolig og fattet og da vi havde hentet mine ting, besluttede vi at gå en tur. Det var så dejligt at gå med min mands arm omkring mig. Jeg følte mig så tryk, lykkelig og spændt.

Veerne blev kraftigere og vi vendte tilbage til hospitalet. Her blev vi mødt af en sød og dejlig jordemoder der tog sig god tid til at undersøge mig og forklare mig hvad der skulle ske.
Veerne tog til og pludselig følte jeg en helt vandvittig trang til at presse. En meget underlig oplevelse, da jeg overhoved ikke kunne styre trangen, regulere eller stoppe den.

Med et fik jeg en følelse, som mest mindede om den følelse man har hvis man virkelig skal på toilettet. Ja, undskyld sammenligningen, men sådan oplevede jeg det altså.

Pludselig sagde min jordemoder med en varm stemme; ”Sikke en smuk lille datter I har fået”.

Jeg troede simpelthen det var løgn og måtte bare ha´ hende op og se hende. Der lå hun, så varm, fin, lille og smuk. Min mand var fuldstændig målløs og havde tåre i øjnene. Der var helt stille og vi kunne høre hende knirke. Jordemoderen sagde at jeg skulle prøve at lægge hende op til mit bryst. Det var simpelthen en bizar oplevelse at mærke den lille pige helt af sig selv sutte sig fast på brystet.

Sikke en fuldstændig, fantastisk oplevelse. Og ja, mor, det blev en kæmpe omvæltning – en fuldstændig eventyrlig én af slagsen.