en positiv oplevelse med kejsersnit

Jeg bliver så meget i tvivl om hvilken ”gruppe” jeg tilhører når jeg læser alle disse debatindlæg om kejsersnit.
Jeg fødte en datter ved kejsersnit i december 2002. Jeg blev skannet i starten af december
efter at jeg flere gange havde blødt. Her viste det sig så at barnet stod fast med fødderne i mit bækken.
Overlægen kiggede på mig og sagde at han ikke ville prøve at flytte hende og spurgte mig om
jeg ville føde normalt eller have et kejsersnit. Set udfra at det var min første fødsel og jeg derfor ikke kendte til smerterne i forbindelse med en " normal " fødsel valgte jeg kejsersnittet. Min datter er født ved et planlagt kejsersnit og ja det er en operation, men jeg havde det altså rimelig godt efter.
Jeg havde selvfølgelig lidt ondt i min mave men det var jo glemt når jeg så på min datter.

Jeg føler tit at folk glemmer at der er forskel på et akut og et planlagt kejsersnit. Ja, der sker grimme ting en gang imellem ved kejsersnit, men det gør der jo også ved en "normal" fødsel.

Jeg er nu gravid med mit andet barn og skal føde til oktober. Jeg ved endnu ikke om det bliver et
kejsersnit igen. Jeg ved ikke om det var en tilfældighed, at hun vendte "forkert" eller om det er den måde min krop er indrettet på.

Jeg planlægger at have en helt naturlig fødsel, men hvis der viser sig nogle problemer er jeg parat til endnu et kejsersnit.

Men jeg vil gerne prøve begge dele før jeg "anbefaler" noget. Jeg vil ikke føde naturligt for enhver pris.

Jeg håber folk kan bruge min historie, som et positivt input til det at få kejsersnit.