problemer med svigermor

(Brevet er bragt i redigeret og forkortet udgave..)

Hej Charlotte,

Det er nyt for mig at skrive til én som dig, men jeg tænkte at det kunne være rart men en udenforståendes råd.

Mit problem er nok et du har hørt om før - nemlig svigermor.

Jeg mødte min kæreste for et par år siden. Jeg har i forvejen en søn, som min kæreste tog til sig som sin egen og de er superglade for hinanden.

Jeg blev hurtigt gode veninder med hans mor. Hun er meget ung og frisk af sind.

Da min kæreste og jeg havde kendt hinanden nogle måneder, fandt jeg ud af at jeg var gravid
og vi besluttede med det samme, at vi ville have barnet.

Alle blev glade på vores vegne. Især svigermor glædede sig meget. Hun bad om at være med ved fødslen. Men da jeg mener det er en oplevelse der er forbeholdt mig og min mand, sagde jeg fra.

Jeg mener, at vi har været meget imødekommende over for svigermor og hun har været med på sidelinien hele vejen. Men det var ligesom ikke nok for hende... Hun blev hurtigt mere og mere anmassende og grænseoverskridende i sin opførsel. Hun forlangte opmærksomhed og blandede sig i ting, som ingen af os mente vedkom hende.

Pludselig fik vi af omveje at vide, at svigermor brokkede sig over ikke at få lov til at være farmor. Hun mente blandt andet, at mine forældre fik lov til at tilbringe mere tid med vores datter. Hun begynde blive fornærmet og hun sagde, at hendes søn havde forandret sig efter han havde lært mig at kende.

Hun viste ingen forståelse for, at vi jo er en lille ny familie der har mange ting at se til, ingen forståelse for at jeg skulle amme min datter og ingen forståelse for at vi også havde brug for fred... Endelig flyttede hun til udlandet og sagde at det er vores skyld at hun var rejst.

Vi har, uden held, gentagende gange forsøgt at tale hende til fornuft.

Hun har i den grad overtrådt mine grænser og jeg kan ikke lade være med at føle at hun forsøgte at ”overtage” mit barn og min rolle som mor. Nu har ingen af os lyst til at se hende mere.

Problemet er også at det også har påvirket andre familierelationer og vi har fået bemærkninger fra den ene og den anden..

Er det unormalt og for meget at forlange, at vi vil have lidt fred til bare at være os?

Hilsen, Anonym
________________________________________

Hej Anonym


Det lyder til, at du er havnet i en lidt vanskelig situation med din svigermor. Det er aldrig rart ikke at kunne komme overens med den nærmeste familie. At du i din graviditet havde et godt og nært forhold til din svigermor kan være medvirkende til, at det er svært at forstå og acceptere at det nu er gået i hårknude og at I har været nødt til at bryde kontakten.

I har begge haft en drøm og en forestilling om hvordan fremtiden skulle være. Men jeres forestillinger har ikke stemt overens. En drøm om det perfekte forhold mellem svigerdatter og svigermor er bristet. Ud af dit brev kan jeg læse, at du hele tiden har været god til at sætte grænser for, hvad du havde lyst til at din svigermor skulle være med i, og det er en god styrke at være i besiddelse af. Det er godt at kunne mærke efter hvor ens grænser går og at kunne sige til og fra.. Du sagde helt klart fra da hun spurgte dig om hun måtte være med til fødslen af dit barn.

Denne styrke skal du forsat bruge, når du vurderer og tager stilling til hvordan og om jeres samvær med din svigermor skal være. Du skal selvfølgelig gøre det sammen med din mand, og så vidt det er muligt skal I helst være enige om hvor jeres grænser går, eller respektere hinandens grænser.

Din mands grænser kan være anderledes end dine, da han jo er følelsesmæssigt anderledes involveret end du er. Det lyder til at I er gode til at tale om situationen og støtter hinanden godt.

At du og din mand prioriterer jeres egen lille familie, og vil have en hverdag hvor i alle kan være og have det godt ud fra de omstændigheder I har valgt at leve i og med, er der ikke spor unormalt i.

Det lyder til, at I har haft mange ting at tænke på. Samtidig har I formået, at gøre alt for at få det til at hænge sammen i hverdagen og fået skabt nogle trygge rammer for jeres to børn.

I har været opmærksom på, at det kræver tid at få et lille nyt familiemedlem og været opmærksom på, at det også er nyt at blive storebror. I har to dejlige veltilpassede børn som er glade og harmoniske. Det synes jeg forsat I skal prioritere højst i jeres hverdag. Det vigtigste for jer, er at passe godt på jeres egen lille familie, som jeg også kan læse I gør.

Så længe du og din mand er enige i hvad der er godt at gøre i forhold til din svigermor, skal I gøre dette. Men det er vigtigt at I støtter hinanden og snakker om hvordan I har det med de beslutninger I tager i forhold til om I skal ses eller ej.
Det er jo altid en voldsom beslutning at bryde kontakten til sin nære familie, og det kan sætte gang i mange tanker og følelser.

Hvis det er noget der kommer til at fylde meget i jeres hverdag, kan det måske være en ide at tale med en udenforstående om det. Det kan nogle gange være medvirkende til, at få nogle andre vinkler på situationen, og en anderledes måde at komme overens med sine beslutninger.

Jeg ønsker dig og din familie rigtig meget held og lykke fremover. Håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen,