for meget støj i skolerne

af Louise Pagsberg, 17. november 2003

Både børn og voksne lider under den meget larm på skolerne. Flere og flere lærere får tinitus, og undervisningen hæmmes, da støj både påvirker indlæring, motivation og hukommelse.

En stor undersøgelse foretaget af Landsforeningen for Bedre Hørelse på en skole i Kolding påviste, at støjniveauet krævede høreværn, hvis der havde været tale om en almindelig arbejdsplads, skriver Berlingske Tidende. Med enkle midler kan man faktisk reducere støjniveauet mærkbart. Filtdupper på stole og borde, polstrede møbler uden stålben, gardiner for vinduerne, lydisolering klasserne imellem, akustiske plader i vægge og lofter etc. Rent mentalt kunne man også lære børnene, at nu kommer de til et sted, hvor der ikke må larmes.

Hvis man, ligesom i Japan og flere steder i Sverige, skiftede fodtøjet ud med sutsko, så sender man samtidigt signalet om, at nu er man et sted, hvor ro er i højsædet ligesom i kirker og biblioteker.