delebarn: svær aflevering

Kære Charlotte,
Jeg er mor til en dejlig og intelligent 2-årig dreng, der på skift bor hos sin far 7 dage, og hos mig 7 dage. Vi afleverer ham til den anden forælder om fredagen, så drengen kan bruge weekenden på at falde på plads inden hverdagen begynder.
Når jeg skriver til dig, er det fordi det bekymre mig at min søn ofte har grædt, når hans far afleverer ham hos mig og nogen gange vil barnet ikke give slip på sin far.
Ved disse afleveringer sker det ofte at han de første 10 minutter ignorerer mig, for derefter at følge mig over alt og nærmest klæbe sig til mig.
Først efter et stykke tid finder han sig selv og begynder at lege.
Når jeg en sjældent gang har besøgt ham hos hans far vil han gerne kysse mig, men ignorerer mig derefter. Jeg bliver så skuffet og så ked af min drengs reaktion, for jeg elsker ham så højt og vil gøre alt for ham.
Faren og jeg lever begge i fast parforhold og vores søn virker, som om han godt kan lide begge papforældre.
Når vores søn, som beskrevet, ind imellem ligesom tager afstand fra mig, så hoverer hans far og siger, at vores søn tydeligvis bedre kan lide ham. Det gør ondt at høre og jeg tænker at vores søn måske reagerer sådan, fordi han føler at jeg har svigtet ham?
Hvorfor tror du vores søn reagerer sådan - og hvad skal jeg gøre for ikke at blive så ked af det og frustreret?
_______________________________


Det kan være meget svært følelsesmæssigt, som mor og far at skulle ”aflevere” og dele det lille barn, sådan som I deler jeres lille søn. Men det er et valg, som I som forældre har truffet og blevet enige om er måden, I bedst kan få det til at fungere, omstændighederne taget i betragtning.
Alligevel har det nogle følelsesmæssige konsekvenser, fordi det jo stadig er en løsning som nok har krævet I begge er gået på kompromis.
Men det lyder som en fin ide, at skifte op til en weekend, så jeres søn på den måde har mulighed for, i ro og mag, at tilpasse sig, at han nu er hos enten mor eller far.
At din søn reagerer ved at ignorere dig i de første ti minutter, er hans måde at vise, det kræver ”sin lille mand” at foretage disse skift. Det bedste du kan gøre for ham, er at støtte ham og vise ham du forstår at skiftene er svære og anerkende hans følelser. Samtidig med at du selvfølgelig giver udtryk for, at du er glad for at se ham, også selv om han starter med at ignorere dig og være vred på dig.
Du og din eksmand skal stå sammen om at støtte jeres lille dreng, når I aflevere til hinanden. Giv jer tid til ”bytningen”. Hvis han græder og vil have sin mor eller far, skal I sige at I kan se, han er ked af det og at han ville ønske at far eller mor skulle blive her. Men far/mor skal af sted, men kommer igen når der er gået 7 dage, og det glæder I jer også til. Det er en god måde at støtte ham på, hvis I sætter ord på de følelser I kan se han har, og fortælle ham at det er ok at have det sådan.
At hovere over for hinanden om hvem jeres søn bedst kan lide, skal I lade være med, for det gør det kun sværere for jeres søn. Han holder af jer begge. I vil nok komme til at opleve mange gange, at han vil have mor eller far når denne ikke er der. Det er ganske naturligt for børn at reagere på denne måde.
Vigtigst af alt er, at du og din eksmand snakker om og aftaler hvordan I bedst mulig støtter jeres lille søn og hinanden i forhold til at i er jeres barns familie lever delt og med andre partnere.
Jeg ved at dette kan være en vanskelig opgave, men det er det bedste I kan gøre for jeres søn.
Alle forældre ønsker at gøre det allerbedste for deres børn, og det er jeg heller ikke i tvivl om at du gør.
Håber du kan bruge mit svar. Du er velkommen til at skrive igen eller henvende dig for en samtale, hvis det vil kunne være noget du kunne tænke dig.
Rigtig meget held og lykke fremover.

Venlig hilsen