depression og sen abort
23. april 2005
Jeg har altid gerne ville have børn og da jeg er 36 år har jeg også følt et vist press på grund af min alder.
Nu er jeg så gravid 4 måned. De første par måneder gik det fint, men nu føles det hele så klaustrofobisk – Jeg er helt desperat og har angst anfald hele tiden. Jeg kan slet ikke overskue at skulle gå igennem endnu 8 måneders graviditet. Af samme grund overvejer jeg at få dispensation til at få en sen abort.
Kan du fortælle mig om det er muligt og hvad der skal til for at jeg kan få det? Jeg er selvfølgelig ked af at det skal ende sådan, for jeg havde jo glædet mig sådan til at blive mor. Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre.
Kh. Sanne
_______________________________
Kære Sanne
Jeg kan ud af dit brev læse, at du har det meget pinefuldt, og det skal du ikke blive ved med at have.
Det lyder til, at din angst overskygger alle andre ting i din tilværelse og er en stor belastning for dig, og forståeligt tærer meget på dine ressourcer.
Du skal have noget hjælp, så du kan få det bedre og komme til at magte og overskue din graviditet, og dit kommende moderskab, og igen kan komme til at glæde dig til at blive mor.
Jeg synes du skal kontakte din læge og fortælle om hvordan du har det. Lægen vil sammen med dig kunne finde ud af hvad der vil være den bedste hjælp for dig, og han vil kunne henvise dig til nogle samtaler med en psykolog eller psykiater. Han vil kunne råde dig ud fra sit kendskab til andre gravide kvinder, der har det som du, og han vil vide hvad der er af muligheder for støtte til dig i det område du bor i.
Du kan også kontakte din jordemoder på det hospital, hvor du skal føde og fortælle om hvordan du har det, og hun vil også kunne støtte dig og/eller være med til at finde ud af hvilke støttemuligheder der yderligere vil kunne hjælpe dig. På nogle hospitaler er der tilknyttet psykologer til svangre og fødeafdelingerne, og det er noget din jordemoder kan henvise dig til, hvis det er på det aktuelle sygehus, og hvis i sammen vurderer det vil kunne støtte dig.
Du er rigtig god til at beskrive hvordan du har det, og det vil også gøre, at din læge eller jordemoder vil få en god forståelse af dine vanskeligheder, og dermed har en god mulighed for at hjælpe dig.
Har du nogle du er fortrolige med, er det også en rigtig god ide at snakke med dem om hvordan du har det, det kan lindre at snakke om det og få sat ord på din følelser og den angst du føler.
Bed evt. din mand eller en anden du har tillid til, om at tage med dig til lægen eller jordemoderen, det er altid godt at have en der kan støtte i en sådan situation.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
