stamcelle opbevaring
23. april 2005

Mens navlestrengen hidtil kun har haft betydning for barnet mens det stadig lå i moderens mave, vil blod fra navlestrengen i fremtiden kunne anvendes til behandling og reparation af skadede organer, hvis barnet senere i livet rammes af en alvorlig sygdom som for eksempel forskellige kræftsygdomme.
Fra i dag er det muligt for danske forældre at få samlet og nedfrosset de værdifulde stamceller fra spædbarnets navlestreng.
Det er den danske biotek-virksomhed Mesibo, der via et samarbejde med stamcelle-blodbanken i Leipzig i Tyskland gør det muligt for danske forældre at få indsamlet og opbevaret stamcellerne fra deres nyfødte.
"Det er en forsikring for livet, som forældrene kan tegne for deres børn", siger divisionsdirektør Claus Bildsøe Astrup til Jyllands-Posten i dag.
Prisen er ca. kr. 15.000,-, dertil skal forældrene løbende betale for opbevaring af stamcellerne.
Kilde: Jyllands-Posten 16. august 2001










































