skriftlig aftale
13. maj 2005


Hvis du bliver kontaktet eller selv tager kontakt til en privat biobank, hvis formål er at opbevare blod- eller vævsprøver - f.eks. stamceller fra navlesnorsblod fra dit nyfødte barn - har du krav på at få udarbejdet en skriftlig aftale om opbevaring af prøverne. Det samme gælder, hvis en privat virksomhed indsamler prøver til brug for lægemiddelfremstilling.
Aftalen skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:
● Formål med indsamling og opbevaring af blod- eller vævsprøverne;
● Hvorledes prøverne vil blive opbevaret, og længden af opbevaringstiden;
● De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse af aftalen m.v.;
● Hvorledes der skal forholdes med prøverne i tilfælde af, at virksomheden ophører, herunder hvorvidt prøverne fortsat kan opbevares;
● Den private virksomhed, herunder om selskabs- og ejerforhold, ansvarsforhold m.v.










































