Hjemmelavede chokolade ispinde

Til alle is-elskere ! De lækreste chokoladeispinde med kokos og hasselnødder, som I selv kan lave. Så ved man præcis, hvad de indeholder.

Opskrift på chokoladeispinde med kokos og hasselnødder

ca. 6 ispinde

Det skal du bruge:
• 2 dl sødmælk
• 1½ dl piskefløde
• 3 æggeblommer, pasteuriserede
• ¾ dl sukker
• 75 g mørk chokolade, 60-70 %

Til at dyppe i:
• 100 g mørk chokolade, 60-70 %
• 1 dl revet kokos og hakkede hasselnødder

Ispinde:
• Pinde til at sætte i is laves som regel af bøgetræ, fordi det ikke har nogen smag.

Sådan gør du:
• Bring mælk og fløde i kog i en rustfri gryde. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Hæld den varme flødeblanding i lidt ad gangen, mens der stadig piskes.
• Hæld blandingen tilbage i gryden,
og sæt den tilbage på varmen. Pisk kraftigt, til den begynder at blive tyk og cremet ved 85º.
• Hæld blandingen i en skål, så den ikke brænder på. Hak chokoladen, kom den i den varme blanding, og rør til al chokoladen er smeltet. Lad blandingen køle af, rør den færdig i ismaskine, og fyld den i isforme ved hjælp af en engangssprøjtepose.
• Stil formene i fryseren et par timer. Sæt pinde i, når isen er begyndt at blive fast, men ikke helt frossen. Lad formene stå i fryseren natten over.
• Tag formene ud af fryseren, og dyp dem hurtigt i lunkent vand. Tag isene ud, og læg dem på en bakke med smørrebrødspapir. Sæt bakken i fryseren et øjeblik.
• Hak chokoladen, og smelt den til at dyppe i. Dyp spidsen af isene i den smeltede chokolade og derpå hurtigt i kokos og hakkede hasselnødder.

 

Alletiders lækre bog om isdesserter

Opskrifen her er fra Elisabeth Johanssons lækre bog Vild med IS, hvor du finder opskrifter på is til enhver lejlighed og til is-elskere i alle aldre: flødeis, sorbet, parfait, yoghurtis, islagkager, ispinde, granité.