Har dit barn ondt i øret?

Danmark har verdensrekord i dræn. Over 50.000 danske børn får hvert år lagt dræn. Det er et helt vildt tal og det viser, at der desværre er mange små børn der lider af mellemørebetændelse. Flere børn får ligefrem mellemørebetændelse igen og igen og til deres forældres store frustration, for børn med mellemørebetændelse er ofte meget påvirkede af det.

Alligevel vil mange forældre gerne undgå, at deres børn får lagt dræn. Ligesom der er en tendens til at flere og flere forældre helst vil undgå, eller i hvert fald minimere, mængden af konventionel medicin mod mellemørebetændelse. Uanset om du er til det ene eller det andet, så vil jeg altid opfordre dig til, at have din læge med på sidelinjen, når dit barn har ondt i ørerne.

Men hvis du gerne vil gøre, hvad du kan for at undgå konventionel medicin og dræn er her et par råd du kan overveje;

1 Læs bogen ”Hjælp dit ørebarn”
Som noget af det første, vil jeg anbefale dig at købe eller låne bogen ”Hjælp dit ørebarn” af Ørelæge og Akupunktør Per Bennicke og Ernæringsterapeut og SundhedsCoach Marianne Fjordgård. Med ”Hjælp dit ørebarn” får du god indsigt i hvad øret er for en størrelse og hvad du skal være opmærksom på. Derudover får du en masse kostråd. Bogen er nem at gå til og kan fint bruges som opslagsbog.

2 Undgå komælk
Et af bogens vigtigste budskaber er drop komælken - altså den komælk du køber i supermarkederne. Dette ene råd gør, at rigtig mange små børn undgår eller bliver helt fri for mellemørebetændelse. Rent praktisk fungerer det sådan, at du dropper mælken i et par uger, helst mindst tre uger, og så ser du hvad der sker. Efter tre uger sidder mange forældre tilbage positivt overraskede over, hvilken effekt den fraværende komælk har haft på deres barn, der er holdt op med at have ondt i ørerne.

3 Giv mælkesyrebakterier
Mælkesyrebakterier er godt for immunforsvaret. Der er flere mælkesyrebakterier at vælge imellem. Barnets alder spiller en rolle i forhold til, hvilken en du skal vælge. Og du kan evt. supplere med homøopatiske lægemidler. Her får du tre forslag:

1 Bio Strath er et kosttilskud med over 40 år på det danske marked, der kan være med til at styrke immunforsvaret hos det helt lille barn.

2 Semper dråber er et kosttilskud med mælkesyrebakterien Lactobacillus reuteri. Semper dråber hed tidligere biogaia dråber og den er rigtig god til mange mindre børn.

3 Udo’s Choice Super Infant er et pulver som indeholder bifido- og mælkesyrebakterier. Udo’s Choice Super Infant kan du bruge til børn fra 6 måneder til 5 år.

Suppler evt. med homøopatiske lægemidler
Silicea/Belladonna comp. er et grundmiddel mod akut mellemørebetændelse. Såfremt der er ildelugtende materieudflåd fra øret anbefaler Allergica tillægsmidlet Hepar sulf. D6.

Læs mere på Alma-Info.dk

4 Hæv hovedgærdet
Ofte hjælper noget så simpelt, som at hæve hovedgærdet med små 20 centimeter, hvis dit barn har mellemørebetændelse. Et hævet hovedgærde giver friere luftveje.

Helle Munk er babyzoneterapeut og giver zoneterapi til baby i hjemmets trygge rammer. Se mere på Helle´s hjemmeside

Babyzoneterapeut Helle Munk

Zoneterapeut med speciale i babyzoneterapi. Helle tilbyder zoneterapi til din baby i hjemmets trygge rammer. Læs mere på Helles hjemmeside om de områder, hun dækker.