Vaginal fødsel eller kejsersnit?

Hej Charlotte
Jeg er gravid i 6. måned. Jeg har lige fra jeg blev gravid denne gang vidst, at jeg skulle have et kejsersnit grundet meget ubehagelige fødselsoplevelser ved vores første barn.

Både denne og sidste gang har jeg haft meget svær bækkenløsning og rygsmerter. Da jeg snakkede med min fødselslæge om det og fortalte at jeg gerne ville have et kejsersnit denne gang, gik hun i gang med noget, som bedst kan betegnes som skræmme kampagne. Hun fortalte mig om de værst tænkelig situationer mit ufødte barn og jeg kunne risikere, hvis jeg valgte kejsersnittet.
Hun bad mig overveje en fødselskontrakt, og da vi gik derfra havde jeg den værste dårlige samvittighed over at have overvejet at udsætte mit barn for alle de risici, bare for at jeg skulle have en nogenlunde normal tilværelse bagefter.

Men efter megen snak med veninder og andre gravide, er der stadig ingen tvivl om, at jeg skal have kejsersnit. Jeg er stadig følelsesløs i mellemkødet, har ikke megen følelse i skeden og har på nuværende tidspunkt allerede så mange smerter i bækkenet at jeg knap kan gå..

En fødselskontrakt er en fin ide til nogen og det er også en god måde at nedbringe antallet af kejsersnit i Danmark. Hvis man vil have et kejsersnit på grund af frygt for smerte mv., så vil jeg også synes, at det er en god ide med en kontrakt, men i tilfælde hvor man efter en normal fødsel har risiko for at ødelægge mere i underlivet og har stærke smerter i underlivet i forvejen så
skal lægerne måske lytte i højere grad til hvad den gravide fortæller og hvilke ønsker hun har.

Hvad mener du?
____________________________________________

Tak for dit spørgsmål og tillykke med at du venter endnu et barn.

Du spørger mig, hvad jeg mener om det du beskriver, og det vil jeg da gerne give dig et lille svar på. Overordnede er jeg helt enig med dig i, at læger og jordemødre skal lytte til, hvad den gravide kvinde fortæller, om ønsker for sin kommende og forestående fødsel. De skal naturligvis være lydhøre og nysgerrige på at forstå, hvad der ligger til grund for kvindens valg. Samtidig har læger og jordemødre naturligvis også en pligt til, at informere kvinden/manden om de fordele og ulemper/risici der er ved det som ønskes. Dette skal naturligvis gøres på en respektfuld måde, hvilket jeg for øvrigt også tror heldigvis er tilfældet de fleste gange.

Du fortæller i dit brev, at du har haft en voldsom og meget ubehagelig fødselsoplevelse ved fødslen af dit første barn.

Enhver kvinde, der som du har oplevet en voldsom og/eller traumatisk fødsel, skal tages meget alvorligt, og det er vigtigt, at dine oplevelser respekteres af både dine nære omgivelser og relationer, og af det sundhedsfaglige personale som læger og jordemødre.

For nogle kvinder bliver fødslen en uforudset, voldsom og sindsoprivende oplevelse. Mange kvinder der oplever det, føler sig ofte alene med deres følelser og reaktioner både under og efter fødslen. Det er svært at finde forståelse for, hvordan man har haft det under fødslen og også i tiden bagefter.

Nogle fortæller, at de føler, det ligger i luften, at man som kvinde ikke kan tillade sig at have det dårligt med sin fødselsoplevelse, når man har fået et sundt og velskabt barn. Der er ikke nødvendigvis særlig stor forståelse fra omgivelserne. Der er dog efter min bedste overbevisning alt mulig grund til, at tage voldsomme fødselsoplevelser alvorligt, da de kan give psykiske problemer og forstyrrelser. Hvis kvinden under fødslen har haft det rædselsfuldt og f.eks. har følt sig hjælpeløs, rædselsslagen, krænket og måske bange for at miste livet, kan det udløse en traumatisk reaktion, både under og efter fødslen. Hun kan have følt sig fuldstændig magtesløs og haft en overvældende og negativ følelse af at have mistet al kontrol.

Jeg kan ikke af dit brev læse, hvordan du har haft det, men en traumatisk fødselsoplevelse behøver ikke at være en fødsel, der ender med brug af sugekop eller akut kejsersnit. En ”normal” fødsel kan også være en traumatisk oplevelse. For nogle kvinder kan det være en meget voldsom oplevelse at råbe og skrige, at have mange smerter og miste kontrollen.

Fødselsangst kan opstå både hos førstegangsfødende og hos kvinder, der som du, tidligere har haft en dårlig eller voldsom fødselsoplevelse. Oplevelserne, tankerne og følelserne fra sidste fødsel bliver aktiveret igen, og mange bliver angste for at fødselsforløbet skal gentage sig, især hvis oplevelsen ikke er blevet bearbejdet.

Du ønsker at få et planlagt kejsersnit ved fødselen af dit andet barn og det har du fortalt lægen på hospitalet. Jeg læser det som, at du ikke har følt dig forstået og respekteret, og det er rigtig uheldigt, for det er netop det du har brug for. Din angst for at opleve det samme igen, gør at du ønsker at få et planlagt kejsersnit og det kan der tales både for og imod, hvilket jeg ikke vil begive mig ud i, da jeg ikke kender til de nærmere omstændigheder for din fødsel. At lægen opsætter ”skræmmekampangner” for hvad der kan opstå af komplikationer i forbindelse med valg af kejsersnit, skal jeg ikke gøre mig klog på, for det har jeg ikke faglighed til.

Men ved enhver graviditet og fødsel er den psykiske tilstand meget vigtig for, at få så god en fødselsoplevelse og en så god start som mulig. For nogle kan fødselsangsten være så massiv, at det er behjælpeligt for kvinden af få et kejsersnit. Hvis hun ikke får det, vil der i nogle tilfælde være risiko for, at hun vil opleve sin fødsel som traumatisk, og ud fra et psykologisk synspunkt er der al mulig grund til at forebygge dette sker.

Der er mange grunde til at kvinder ønsker kejsersnit, men min overbevisning er at kvinder ikke vælger kejsersnit for sjov. Der er brug for der kommer meget mere fokus på den psykiske del af det at være gravid, gennemgå en fødsel og befinde sig i det tidlige moderskab. Men dette kræver tid – tid til nærvær, tid til omsorg og tid til anerkendelse over for den gravide og det harmonerer desværre ikke med, hvordan gravide, fødende og nybagte kvinder behandles i dag. Desværre er der ikke afsat tid at varetage den psykiske graviditet, hvilket er meget alarmerende og på ingen måde acceptabelt.

Jeg vil anbefale dig, at få endnu en snak med din læge eller jordemoder om din kommende fødsel, så du ikke skal gå og være bange og angst for, hvordan det skal gå. En meget angstfyldt graviditet kan påvirke den psykologiske forberedelse til moderskabet. Alt energi kan bremses, og det kan betyde, at arbejdet på det psykologiske område bremses, eller i værste fald bliver helt umulig at løse. Graviditeten kan blive en ventetid, der kun handler om at få fødslen overstået, i stedet for en ventetid med glæde, forberedelse og udvikling. Det er altid vigtigt at kvinden får hjælp til at udtrykke og håndtere og forstå angsten, så selvtilliden styrkes så det giver en følelse og fornemmelse af, at man som kvinde er i stand til at påvirke fødselsforløbet.

Der er ingen der kan tage frygten og angsten fra dig for din kommende fødsel, men der er hjælp at få, så du føler dig mindst mulig usikker, bange eller angst.

Jeg håber og ønsker for dig, at du vil få en god snak med din læge eller jordemoder om din fødsel, og ønsker og håber du vil få en god fødselsoplevelse.


Venlig hilsen