Når mor og far slår hinanden
16. april 2013

Hej Charlotte,
Når jeg skriver til dig, så er det fordi jeg er bekymret for min søster og især hendes lille datter på 16 måneder.
Min søster og hendes mand har været sammen i tre år. Allerede fra begyndelsen, skændtes de ofte, og siden begyndte de at slå på hinanden.
Det skærer i mit hjerte, at se min søster med blå og gule mærker på armene, og ind i mellem med tydelige mærker på halsen, efter at han har taget kvælertag på hende. Han er 10 år ældre end hende og meget større. Jeg har ikke set fysiske tegn på, at han er blevet slået, men jeg er ikke i tvivl om, at hun ofte starter med at slå ham. Han slår så bare det hårdere tilbage ...
Men det der bekymrer mig allermest er, at deres lille datter på 16 måneder oftest er vidne til skænderierne og slåskampene, og jeg er meget, meget bekymret for, hvordan det påvirker hende. Hele familien har prøvet at hjælpe dem. De er meget åbne omkring deres problemer, men også utroligt stædige og insisterer hver i sær på at have ret.
Mit spørgsmål er, hvornår det er tide at indblande myndighederne? Hensynet til barnet må da være vigtigere end hensynet til, hvordan min søster og hendes man vil reagere på, at vi andre blander os og alarmerer myndighederne, mener du ikke det?
________________________________________
Mange tak for dit spørgsmål.
Jeg kan i dit brev læse, at du er bekymret for din søster, hendes mand og i særdeleshed deres lille datter på 16 måneder, som er vidne til forælderens overgreb mod hinanden.
Du spørger om hensynet til barnet ikke skal vægte højere end hensynet til forældrene, når der er tale om vold i familien. Jo! Hensynet til barnet er vigtigst, for du har helt ret i din antagelse, at det påvirker den lille pige, at være vidne til hendes forældres vold og overgreb mod hinanden. Vi er alle forpligtet til at være særlig opmærksomme på børn, der lever i familier med vold, og vi er også alle forpligtede til at reagere og handle på en sådan situation - nøjagtig som du nu agter at tage kontakt til myndighederne.
Når børn er vidne til vold i familien
Ud fra din korte beskrivelse af situationen vurderer jeg, at der er grund til bekymring for den lille pige, og at det er nødvendigt at du/I handler. Mange undersøgelser viser, at det har alvorlige konsekvenser for børn at være vidner til vold. Når børn er vidner til vold og befinder sig i voldsramte familier eller i familien med hyppige og voldsomme konflikter mellem forældrene, kan det have alvorlige konsekvenser for deres følelsesmæssige udvikling og trivsel. Forskning viser, at disse børn ofte er præget af følelser som angst, vrede, mistillid, skam og skyld. Disse følelser kan på sigt komme til udtryk gennem deres adfærd, og kan f.eks. vise sig som uro, indadvendthed, udad reagerende adfærd eller vrede.
Vold kan ikke holdes hemmeligt for børn
Forældre der lever med vold fortæller ofte, at de beskytter deres børn, så børnene ikke oplever volden direkte. Det er ikke ualmindeligt, at forældrene forsøger at negligere problemet, f.eks. ved at sige til sig selv og andre, at barnet ikke var tilstedet i rummet, da forældrene sloges, at barnet legede, sov eller at barnet ikke opfattede det. Men børn kan ikke beskyttes og holdes udenfor, når der er vold i familien. Børn der vokser op i en familie, hvor det foregår, er aldrig udvidende om volden. For børn aflæser situationer og stemninger, og derfor vil de altid blive påvirket af vold i familien.
Selv om børnene hverken spørger til det eller taler om det, er det forkert at tro, det er fordi de ikke oplever det og er påvirket af det. Mange børn går med deres oplevelser uden at tale med nogle om det, hvilket kan gøre det endnu mere vanskeligt for barnet. Minderne om volden følger børnene i hele deres liv, også selv om barnet er så lille, at der ikke er ord knyttet til oplevelsen/mindet.
Der er derfor ingen tvivl om, at din søsters lille datter har akut brug for, at der gøres en indsats, for at beskytte hende mest muligt.
Søg hjælp og støtte
Jeg vil anbefale, at du igen tager en snak med din søster og stiller krav til hende og hendes mand om, at søge hjælp. Fortæl at du er meget bekymret for deres datter, og hvis de ikke søger hjælp, vil du/I kontakte kommunen og lave en indberetning om dem. Du kan anbefale dem at kontakte Dialog mod vold, som har afdelinger både i København, Odense og Ålborg. Det er en gratis behandling der tilbydes, og det er til både mænd og kvinder. Her kan din søster og mand få hjælp til at lære at løse deres problemer og konflikter uden vold. Gå ind og se på deres hjemmeside, læs om det, så du kan fortælle din søster om det, eller ring til dem for at forhøre dig.
Her til sidst, vil jeg endnu engang opfordre dig til at handle på din bekymring for din søsters lille datter. For der er grund til bekymring! Og jeg håber, at din søster og hendes mand vil søge hjælp, for at passe godt på deres lille datter og sikre at hendes udvikling ikke bliver yderligere truet.
Hvis du har yderlige spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive igen.
Med ønsket om alt det bedste.










































