Danske forbrugere har længe været på udkig efter en miljøvenlig tegnetus til børn. Nu har danske Penol A/S som de første i Norden certificeret deres børnetusser med Svanemærket til gavn for børnene og miljøet.
Det har længe været svært for forbrugere og børneinstitutioner at indkøbe skriveredskaber, der opfylder de mest basale og moderne krav til sundhed og miljø. Det råder danske Penol bod på ved at certificere hele deres serie af børnetusser med det velkendte Svanemærke. Det betyder, at forældre og undervisere fremover trygt kan lade børnene lege med Penols børnetusser. Udover en børnesikker konstruktion er man opmærksom på at skåne miljøet, både ved produktion og bortskaffelse.
De Svanemærkede Penols tusser er:
● ikke skadelige for vandmiljøet
● ikke giftige, sundhedsskadelige, ætsende eller irriterende
● ikke kræft- eller allergifremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige
● ikke brandfarlige
● ikke baseret på tungmetaller
● ikke baseret på flygtige organiske opløsningsmidler
Penols svanemærkede produkter vil fremover være tydeligt markeret i handlen med certificering og information.
Tilbage | Send til en ven | Udskriv artikel
| Del på Facebook | Del på Twitter