5-årig med voldsomt temperament børn temperament hysteri hysterianfald vredt barn børns vrede , BarneGuiden.DK
 
 
 
Kun til MOR
 
Bognyt
 
Til boligen
 
Børnemode
 
Legetøj
 
Fødselsdag
 
Kids room
 
Gravid
 
Til baby
 
Barnedåb
 
Opskrifter
 
Sødt & Godt
 
 her er du : onsdag 23. april
 
  Børnetøj, babytøj, graviditet, graviditetskalender, økologi,  amning, ventetøj, legetøj
 
 
LIGE NU
VI TESTER !
Mors-Apps
TEMA
Familiebilen
Gravid & barsel
Baby & tumling
Børnehavebarnet
Skolebarnet
Familieliv
BØRNEBØGER
 
 
 
 
 

 
BAZAR NYT
  Har dit barn regnt
  Soltøj
  Vejledning omkring
  Sansegynge.dk
 
 

5-årig med voldsomt temperament

5-årig med voldsomt temperament Til Charlotte,
Jeg skriver fordi jeg er utrolig bekymret for mit barns temperament. Min datter på 5 år er generelt et meget glad og udadvendt barn. Sprogligt og grovmotorisk er hun meget velfungerende, dog halter det lidt med finmotorikken.
Jeg tror ikke at vi har flere "kampe" med hende end andre forældre har til et barn i denne alder. Min store bekymring går på hendes hidsighed, som jeg er usikker på hvordan vi skal håndtere. Ind i mellem bliver hun så hidsig at hun slår hovedet i enten gulv/væg eller slår sig i hovedet med andre effekter. Jeg kan se at hun behersker den kraft hun bruger og hun kommer derfor ikke til skade, men jeg ved ikke hvorfor hun gør det og ofte kan hun ej heller give mig en begrundelse.
Derudover er hun begyndt at bide i børnehaven. Hun er på kort tid blevet flyttet først fra vuggestue - så til en børnehave (hvor hun gik 1½ måned) og er for snart 3 uger siden startet i en ny børnehave.
Indkøringen er gået fint, hun har ikke haft svært ved at give slip på mig. Men der har været 2 episoder hvor hun har bidt nogle børn, personalet har snakket med hende og vi har snakket med hende herhjemme.
Hun siger at børnene er dumme og de driller, dette har måske været aktuelt i den ene episode. Vi venter barn nr. 2 om ganske kort tid, min datter har ventet med længsel og virker ikke umiddelbart påvirket af denne situation. Men jeg bekymre mig for at hun skal blive så uønsket af de andre forældre i børnehaven fordi hun bider, hvilket hun aldrig har gjort før og jeg ved simpelthen ikke hvordan vi skal tackle hendes hidsighed.
Håber du kan hjælpe med nogle forslag.
På forhånd tak
K.
_________________________________________________________________


Hej K

Tak for dit spørgsmål, som jeg tror mange forældre kan nikke genkendende til.
Mange forældre synes det er meget svært, når børn giver udtryk for store og voldsomme følelser, og bliver meget i tvivl om hvordan de skal reagere, når barnet udtrykker voldsomme følelser som vrede, surhed, misundelse, jalousi, eller ked-af-det-hed.
Jeg tænker, at din datter i virkeligheden reagerer sundt og naturligt, når hun bliver, vred, gal og ked af det, når tingene er svære og ikke til at finde ud af.
De følelser hun oplever at mærke er gode og sunde og helt i orden, men hun har brug for din hjælp til at lære at takle dem på en måde, så hun og du kan holde det ud og rumme det.
Men udgangspunktet er, at det er vigtigt for børn (og voksne) at have de rigtige følelser på det rigtige tidspunkt.
At have en lille datter på 5 år med et voldsomt temperament, kan være noget af en prøvelse for os forældre. Og at være 5 år og opleve at tingene ikke vil ”makke ret” det kan være svært at have med at gøre.
Du har en datter der generelt er en glad og udadvendt pige, og er godt med både på det sproglige og grovmotoriske plan, og det er jo rigtig dejligt.
Du beskriver hun har et voldsomt temperament og kan blive meget voldsom vred og ked af det, når der er ting der ikke lykkes for hende.
Der er rigtig mange ting man skal lære når man er 5 år gammel og en af tingene er, at lære at styre og beherske de store følelser der raser i kroppen.
Det kan være svært at have med de vrede følelser at gøre, når man er bare 5 år. I denne alder øver børn sig på i sin udvikling, at kunne regulere følelsesudtryk på mere socialt tilladte måder. Men det er ikke altid lige let i denne alder, og man kan nogle gange se, at vreden ligesom løber af med barnet.
Når din datter bliver vred, aktiveres følelsescentrene i mellemhjernen og der pumpes hormoner og adrenalin rundt i kroppen.
Du gør det rigtige, ved at tilbyde at hjælpe hende, og spørge til om hun vil have din hjælp.
Men det er også væsentligt for din datters evne til at lære at takle vreden, at du kan rumme hendes vrede, hvilket vil sige, at du kan holde ud hun er vred, også uden at forsøge at ville forandre vreden eller presse på for at få den til at holde op.
Vreden vil klinger af, af sig selv, men har brug for, som du gør, at hjælpe hende med at sætte ord på vreden og snakke med hende om det.
Når hun begynder at slå sig selv eller slå hovedet i væggen, er det en god ide, at du holder om hende, og f.eks. siger til hende, at: ”Jeg passer lige lidt på dig, mens du er så vred”. Hvis hun ikke kan klare, at du holder om hende, så prøv at sætte dig ved siden af hende og giv udtryk for at du er til rådighed for hende. Det er vigtigt, at du signalerer, at det er ok at være vred, for hvis hun ikke føler sig forstået og anerkendt for sine følelser kan hun blive bange for sin vrede.
Det er ok du er vred og ked af det, men du må ikke slå der selv eller slå hovedet i væggen, og ikke bide de andre børn. Rum hendes følelser, og vis hende andre mere hensigtsmæssige måder at reagere på. Det er ok du bliver vred, når de andre i børnehaven driller, det er ikke rart at blive drillet, men du må ikke bide. Sig til dem de skal holde op eller hent en voksen, så hun kan hjælpe dig med at sige du bliver ked af det, når de andre børn driller. Prøv at se, din legekammerat bliver ked af det når du bider, det gør ondt på hende.
Det kan nogle gange være svært, at finde ud af, hvordan vi støtter vores børn i at regulere sine følelser.
Men det er som sagt vigtig, at vi som voksne kan rumme barnets følelser. Dette betyder, at vi som voksne kan både rumme og anerkende barnets følelser og holde ud, at vi ikke forsøger at forandre disse følelser, for de er gode nok at have. Men at være til rådighed og fortælle barnet, jeg er her og jeg vil gerne hjælpe dig.
En anden måde at hjælpe med til at barnet får et nuanceret følelsesliv, er sproget.
Når din datter er 5 år, kan du bruge dette og hjælpe hende med at sætte ord på oplevelserne, følelserne og handlingerne. Hvis du f.eks. oplever at hun bliver vred over ikke at kan få tøjet af dukken, kan du sige til hende: ” Jeg kan se, at du gerne vil tage kjolen af dukken, men at det er rigtig svært, og så bliver du vred og ked af det”. Det vil hjælpe din datter at blive set,, forstået og anerkendt, og det kan hjælpe hende til, at få et mere nuanceret billede og forståelse af hvad der skete i situationen, og hvilke følelser hun oplevede i situationen.
At sætte ord på barnets følelser hjælper til bedre at forstå både sine egne og andres følelser, og det bliver lidt mindre svært, når man oplever at den voksne forstår hvordan man har det, og det er med til at barnet får et større selvværd og oplever jeg er ok, selvom jeg bliver vred og ked af det.
Børn der har et voldsomt temperament har brug for tid fra os voksne til at hjælpe dem med at håndtere de voldsomme følelser de oplever i kroppen og som ikke er så nemme og rare at have med at gøre.
Giv tid til at sætte sig ned og sige: ”Jeg kan se det her ikke er så nemt for dig, jeg kan godt forstå du er vred og sur, lad os prøve sammen at finde ud af at løse problemet….se her, hvis du gør sådan her, så er dukkekjolen nemmere at få af :o)!

Så bliv ved med at gøre det du gør:
• Tilbyd din hjælp
• Anerkend og rum hendes vrede følelser
• Sæt ord på hvad du ser der sker
• Hjælp – og vis – hende, at finde andre måder at give udtryk for sin vrede
• Aftal evt. med børnehaven, hvordan i fælles støtter din datter med at takle de vrede følelser

Jeg håber du kan bruge mit svar, du er velkommen til at skrive igen.
Og så lige….tillykke med at du skal have barn nr. 2 og din datter skal være storesøster.
Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke fremover.

Venlig hilsen,
  
Psykolog Charlotte Clemmensen

    a

Se også...:

Bange for at være alene uden mor og far  
Bange for at være alene uden mor og far
Hendes datter på 6 er blevet bange for at være alene uden mor og far, og det afholder hende bl.a. fra at deltage i børnefødselsdage og leg efter skoletid. Hvad kan vi gøre, spørger hun Charlotte Clemmensen ...
7/7 ordning fungerer ikke  
7/7 ordning fungerer ikke
"Jeg er simpelthen så ked af det, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre", skriver en far, som spørger Charlotte til råds om den deleordning han og hans ekskone har ...
Børn alene hjemme  
Børn alene hjemme
"Kan en ansvarsfuld snart 9-årig og 5½ årig ikke være alene under dynen i en halv time, når de på to minutter kan løbe over til min kæreste, som de har kendt i tre år?" ... spørger en fraskilt far
Samvær  
Samvær
"Har helt små børn ikke brug for en fast base ?" spørger en fraskilt mor til en dreng på 14 måneder, som oplever at hendes dreng er forvirret over at være lidt hos mor og så lidt hos far ...
Putterutiner  
Putterutiner
En træt mor efterlyser råd hos Charlotte Clemmensen til putning af deres 2-årige datter. Det kan tage op til 3 timer at få hende til at falde til ro - og helst med mor eller far ved sengen ...!
Sidste års jul var rædselsfuld  
Sidste års jul var rædselsfuld
Sidste års juleaften var rædselsfuld, og nu går hun og har ondt i maven over dette års julearrangement, som i år skal holdes hos dem ...
Fordeling af skilsmissebørn juleaften  
Fordeling af skilsmissebørn juleaften
En fraskilt mor efterlyser råd hos Charlotte Clemmensen i forhold til, hvordan hendes eksmand og hun fordeler børnene i julen. Læs Charlottes råd ...
Verdens dårligste mor ?  
Verdens dårligste mor ?
En mor til en 1 mdr. gammel søn skriver til vores psykolog Charlotte Clemmensen, fordi hun, efter en hård fødsel og et forlist forhold, sidder alene - uden følelser for sit nyfødte barn ...
3-årig præget af skilsmisse  
3-årig præget af skilsmisse
En bekymret farmor skriver til brevkassen om hendes 3-årige barnebarn, som er kommet i klemme i skilsmissen ...
8-årig tween med temperament  
8-årig tween med temperament
Hun har svært ved at takle sin 8-årige datters voldsomme vredesudbrud, og beder psykologen om nogle gode råd ...
3-årig udfordrer familien  
3-årig udfordrer familien
Et desperat forældrepar efterlyser gode råd til, hvordan de skal tackle deres 3-årige datter, som fylder i familien på 4 ...
Husk at nyde tiden  
Husk at nyde tiden
Allerede i graviditeten oplever kvinder et stort forventningspres der kan være svært at leve op til. Vi kigger og søger viden i bøger og magasiner og her fremstår moderskabet så idyllisk og yndigt...
Bleafvænning mislykkes igen  
Bleafvænning mislykkes igen
Hun er i tvivl om, hvordan de bedst støtter deres datter på 4 år, som endnu ikke er renlig ...
4-årig med anfald af panisk angst  
4-årig med anfald af panisk angst
Bør man undgå situationer, som gør barnet ængstelig?, spørger en mor til en 4-årig ...
7-årig med mange konflikter  
7-årig med mange konflikter
Deres datter har altid haft det svært med kontakten til andre børn, men efter hun er startet i skole, har det udviklet sig til konflikter ...
Næste >>

Tilbage | Send til en ven

 
 
NYHEDSBREV
Stokke
Reima
Amvina
Besøg BarneGuiden.dk på Pinterest.
Instagram
Arla Madplaner
Nye bøger
Sabine Lemire