Forår og efterår er ideelle tidspunkter for et weekendophold, hvis I hører til dem, der gerne vil nyde Sveriges enestående miks af afslapning, ro og afstressende natur og samtidig vil forkæle krop og sjæl …
Der er mange måder at lade op på, men et kort wellnessophold er nok den mest koncentrerede og effektive form for hvile og rekreation.
En af de helt store fordele ved et wellnessophold er, at man ikke behøver at trække en hel uge ud af kalenderen. For ofte vil man efter blot et enkelt døgns ophold på et godt kurhotel, føle en mærkbar forskel, øget velvære og fornyet energi.
Det handler om at gøre noget rart for sig selv, give sig selv lov til en lille pause fra hverdagens forpligtelser. Det at befinde sig i rare omgivelser, omgivet af ro og mennesker, hvis vigtigste opgave er at man skal føle sig godt tilpas, er ganske simpelt noget vi alle burde unde os selv ind i mellem.
Forkælelse og ro - Torekov Hotell
Kun et par timers kørsel fra København, længst ude på Bjärehalvøen i det nordvestlige Skåne, ligger det dejlige Torekov Hotell omgivet af havet og smuk natur. Hotellet danner den perfekte ramme om et wellnessophold og byder på nydelsesfulde spa-behandlinger, kurbade, massage og sauna samt lækker mad i skønne omgivelser.
• Torekovhotell.se
Oplev Bjärehalvøen
Naturen på Bjärehalvön er betagende.
Kuperede enge, langstrakte marker, klippekyst og sandstrande inviterer til rekreative gåture og dejlige naturoplevelser. For golfentusiasterne byder området også på en af Sveriges ældste og fineste golfbaner med udsigt over Kattegat og Hallands Väderö.
• Torekovs Golfbana
Fra havnen i Torekov går bådene til Hallands Värdeø, et naturreservat med lange sandstrande, rigt fugleliv, liljer, marker og en sagnskov af gamle ege. Sejlturen tager ca. 20 minutter. På øen findes en sælkoloni, der kan opleves på organiserede bådudflugter.
• Vaderotrafiken.se
På vejen mellem Torekov og Båstad kører man af Italienske Vägen, hvor det er oplagt at gøre stop og nyde den vidunderlige udsigt over dal og bugt. Et par hundrede meter herfra kan man lægge vejen forbi et af Sveriges fineste vaffelbagerier Solbackens Wåffelbruk
• Solbackens Wåffelbruk
Oplev Båstad
Båstad summer af liv og er i dag mødested for bade- og tennisgæster. Byen har en helt særlig charme og sjæl. De fine, gamle huse står velbevarede og det gamle dampbadhus eksisterer stadig, om end uden dampbad. Byen byder på dejlige restauranter og cafeer samt kunst og design på galleriet Nivå125Båstad og glaskunst på glaspusteriet Eld & Luft som ligger ved togstationen i Båstad.
• Nivå125Båstad
• Eld & Luft
En ganske særlig oplevelse er det også at nyde en frokost - og en helt mageløs udsigt - på Cafe Udsikten som ligger højt hævet på en bakketop bag Båstad by.
• Cafeutsikten.com
Tilbage | Send til en ven | Udskriv artikel
| Del på Facebook | Del på Twitter