En lille, velvalgt bevægelse med tæer eller fingre! Det er alt, hvad der skal til, for at gøre et stykke blødt stof med simple motiver til et eventyrligt væsen med sin helt egen vilje og personlighed. De lune sokker med ansigter, der bliver bevægelige, når man vifter med tæerne, er med årene blevet en af Ubang´s mest populære klassikere og er en fast del af sæsonens kollektion, som også byder på slidstærke strømpebusker og tykke baby-sokker med loddent foer til de allermindste fødder.
Den ene er sur - den anden er sød! Sokker kommer som bekendt i par, og tager man dem på hænderne – som børn ofte kan have lyst til - kan de føre lange samtaler og vil som regel opføre sig mindst lige så tosset som deres ejermand. Med den nye strømpeserie fra det danske børnetøjsmærke UBANG Babblechat får den gamle dukkerteater-leg med aflagte sokker et ekstra twist, for der er en til enhver lille personlighed: En kælen kat, en glubsk haj eller en flagrende sommerfugl, der får liv når de trækkes ned over hænderne og lader et fantasifuldt rollespil for to begynde! Men man kan jo også gøre som de voksne og beholde dem på fødderne, selvom det nu engang er langt kedeligere. Også for sokkerne!
Den nye serie børnesokker fra det danske børnetøjsmærke kommer i str. 18 til 36 til børn og 17 til 28 til baby. Serien rummer et hav af forskellige motiver, der alle passer ind i de yngstes yndlingslege. Vift med tæer eller fingre, og de velkendte dyr vækkes til live og får på et øjeblik deres helt egen personlighed.
Ubang forhandles på nettet - besøg netbutikkerne her >>
Tilbage | Send til en ven | Udskriv artikel
| Del på Facebook | Del på Twitter