Natteskræk

Brev: 

Hej Charlotte.

Vi har en dejlig pige på snart 4 år. Hun er et meget glad barn, har altid trivedes godt i institutioner, med familie og venner. Men henvendelse drejer sig om er hendes søvn. Da hun var spæd og til hun var omkring 1½ år sov hun ganske godt, men siden da har hun haft perioder med meget dårlig søvn. Indenfor det sidste år er det kommet til udtryk i "opvågninger" hvor hun lige pludselig skriger meget højt og er umulig at komme ind til. Sommetider stopper det hurtigt, men som regel ender det med meget lange seancer hvor hun skiftevis falder til ro og skriger.
Vi kan ikke komme ind til hende når det står på og bliver sommetider også skældt voldsomt ud. Når hun vågner om morgenen er hun glad som altid og kan ikke huske noget fra natten (Kun hvis hun ligesom er "kommet til sig selv").
Hun har altid været meget nem at putte, og har en madras på vores værelse som hun kommer ind og ligger på når hun vågner i løbet af natten, og det går fint nok, når det ikke er de nætter hvor hun skriger. Vi er i tvivl om hvad vi skal gøre, om der er noget vi kan gøre anderledes? Vi går altid op til hende når hun har disse "anfald" og det er efter vores overbevisning ikke for at "holde" på os at de kommer (Den periode som alle børn har med separationsangst osv. har hun selvfølgelig også været igennem, men vi mener at kunne skille de to typer skrigeri fra hinanden). Indenfor de sidste to uger er det blusset op igen, og derfor skriver jeg nu til jer. Håber du kan hjælpe mig med nogle råd.

pinthis
Svar: 

Hej, og tak for dit spørgsmål.
Dejligt du har en lille pige der trives og er glad.
Som forældre, kan man blive meget forskrækket når ens barn vågner op om natten og er angst eller skrækslagen.
Alle børn og voksne kan få mareridt en gang imellem og det kan gøre os alle rigtig bange. Uden at kunne sige det med sikkerhed, kunne det lyde som din lille datter har det man kalder natteangst.
Ud over at have mareridt, er det ikke ualmindeligt at børn i 2-5 års alderen kan have det man kalder natteskræk eller natlige angstanfald. Disse anfald bliver ofte forvekslet med mareridt.
Til forskel fra mareridt forekommer disse anfald når barnet sover den dybe søvn, og er ikke forbundet med drømmebilleder.
Natteskræk viser sig typisk ved, at barnet skriger, basker med arme og ben og måske siger mumle eller grynte-lyde. Barnet kan virke konfus, genkender måske ikke jer forældre, svede voldsomt og kan virke meget angst. Måske skriger barnet og har åbne øjne uden at være vågen, og kan, som du skriver være meget svær at komme ind til.
Om morgenen kan barnet ikke huske eller genkalde sig oplevelsen, mens vi som forældre er berørt af situationen, da det jo er meget væmmeligt at føle man ikke kan trøste sit barn når man oplever det er bange.
For forældre er natteskræk ofte skræmmende at opleve og se på, men der er som oftest ikke noget i vejen med barnet hverken psykisk eller fysisk..
Tilstanden menes først og fremmest at bero på umodenhed i barnets nervesystem og det forsvinder som oftest med tiden igen. For voksne er natteskræk meget sjældent.
Det bedste du kan gøre for din lille datter når hun har disse ”opvågninger” er at give hende så meget tryghed som muligt, lige nøjagtig som du beskriver du gør. Være hos hende, stryge hende på kinden, tale roligt til hende, og blive hos hende til hun igen er faldet til ro.
Som sagt er natteskræk ofte ganske harmløs, men hvis det bliver meget voldsomt og vedvarende, er det altid godt lige at kontakte lægen, for lige at sikre alt er i orden.
Jeg ønsker for jer, at perioden med opvågningerne vil gå hurtigt over igen.
Håber du kan bruge mit lille korte svar til dig. Der er her på siden andre gode spørgsmål om børn og søvn, som måske også kan være gode for dig at læse. Du vil se, at der er andre der oplever det samme med deres børn.

Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Brevkasse: 

Tilføj kommentar

Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

Charlotte Clemmensen er Familieguidens fast tilknyttede psykolog og familierådgiver. Du kan skrive til Charlotte på brevkasse@barneguiden.dk. Hverken dit navn eller din e-mail vil blive offentliggjort - du er således helt anonym.

Profesionelt tilbyder Charlotte terapeutiske samtaler og rådgivning til enkeltpersoner, børn, unge, par og familier og har bred erfaring. Læs mere på Pyskologcc.dk og følg Charlottes blog Forældreklubben.dk.

Følg os

Læs også

7-årig med søvnprobemer

pinthis

"Min søn på 7 vil ikke sove alene. Hvis jeg insisterer resulterer det i skrig og skål. Hjælp, hvad gør jeg ... ?"

Fordeling af børnene juleaften

pinthis

En fraskilt mor efterlyser råd hos Charlotte Clemmensen i forhold til, hvordan hendes eksmand og hun fordeler børnene i julen. Læs Charlottes råd ...

3-årig præget af skilsmisse

pinthis

En bekymret farmor skriver til brevkassen om hendes 3-årige barnebarn, som er kommet i klemme i skilsmissen ...

5 år og klar til skole ?

pinthis

De er i tvivl, om deres søn skal starte i skole til sommer eller om de skal udsætte ham et år mere ...

Konflikter med 5-årig

pinthis

"Det er svært at sætte grænser, især omkring sengetider, om hvad der skal I indkøbskurven og i forhold til at få ham til at hjælpe i hjemmet uden at skulle belønnes ..."

Børn der bider og slår

pinthis

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Min søn på 13 måneder slår og bider mig hele tiden, - og det går også ud over andre". Psykolog Charlotte Clemmensen giver gode råd ...