Strik en babyhue

Får man en vinterbaby, skal der strikkes og hækles i lune garner. Modellerne i Sys Fredens bog "Vinterbaby" er i bløde uldkvaliteter som merino, kashmir og babyalpaka, der kan varme den lille, når det er koldt. Her får du opskriften på den sødeste stribede babyhue fra bogen:

STØRRELSE
0-6 (6-12) måneder

MÅL
Omkreds: 38 (42) cm
Længde: 16 (17) cm

MATERIALER
50 (50) g gråbrun og
50 (50) g lysegrå Cool Wool
Strømpepinde nr. 3,5
Hæklenål nr. 3,5

STRIKKEFASTHED
24 m x 34 omg = 10 x 10 cm
i glatstrik

KANT
Slå 90 (100) m op på strømpepinde med gråbrun og strik rundt.
Strik 1 cm retstrik (= 1 omg ret, 1 omg vr).
Fortsæt i glatstrik og striber (2 omg gråbrun og 2 omg lysegrå) til arb
måler 10 (11) cm.

1. indt-omg: (Strik 8 m, 2 ret sm) 9 (10) gange = 81 (90) m.
Strik 1 omg.
2. indt-omg: (Strik 7 m, 2 ret sm) 9 (10) gange = 72 (80) m.
Strik 1 omg.
Fortsæt således med 1 maske mindre mellem indtagningerne på hver
2. omg til der er 18 (20) m.
Bryd garnet og træk enden gennem maskerne og hæft.

ØREKLAP
Strikkes i retstrik med gråbrun.
Begynd 4 cm fra midt bag. Strik 23 m op på strømpepinde langs
opslagskanten. Strik 5 pinde. Strik 2 ret sm i beg af de næste 10 pinde, derefter 2 ret sm i hver side til der er 1 m tilbage. Bryd ikke garnet, men sæt masken på hæklenålen.

HÆKLET BINDEBÅND
Hækl ca. 20 cm luftmasker. Bryd garnet og hæft.
Strik en øreklap magen til.

 

Følg os