Shawarma med myntedip
Hvis ikke I før har at lavet jeres egen hjemmelavede Shawarma, så prøv denne lækre opskrift med gode råvarer. Både børn og voksne vil elske det!
Det skal du bruge:
260 g magert lam i mundrette stykker
2-3 grovpita (bag dem gerne selv) - eller tortilla.
Marinade:
Saft af 1 økologisk citron
Skal af økologisk citron
½ tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt nellike
½ tsk. stødt koriander
½ tsk. stødt spidskommen
1 spsk. olie
1 fed fintreven hvidløg
havsalt og friskkværnet peber
1 tsk. akaciehonning
1 tsk. sambal oelek/chilipasta
Myntedip
4 dl. letmælksyoghurt drænet til 2 dl.
1 potte frisk finthakket mynte
Havsalt og friskkværnet peber
1 knivspids fintrevet hvidløg
1 spsk. citronsaft
1 knivspids sukker
Fyld:
Salat efter eget ønske, tomater, løg, agurk og sambal Oelek.
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser til marianden og vend lammekødet i. Lad det gerne trække i køleskab natten over, men kortere tid kan også gøre det. Tør marianden af kødet og lynsteg det i få minutter ved høj varme til det bliver brunet.
Lad yoghurten dryppe af i 4 timer, den skal ikke være alt for tør. Vend de øvrige ingredienser i dippen og smag til. Anret et pitabrød eller tortilla med kød, salat, tomater, løg, agurk, dressing og en klat sambal oelek. Drys med havsalt.