Shake med rabarber

Mmmmm! Lækker, frisk forårsshake til hele familien med økologisk mælk!

DET SKAL DU BRUGE TIL 2 GLAS

Shake:

3 spsk. rabarberkompot
2½ dl sødmælk
4 kugler god vaniljeis
1 håndfuld mynteblade

Kompot:

300 g rabarber
200 g rørsukker
½ stang vanilje

SÅDAN GØR DU
Skær rabarberne i skiver og kom dem i en gryde med sukker, vaniljekorn og -stang. Lad kompotten småkoge i ca. 10 minutter. Nogle rabarber indeholder mere vand end andre, men kog din kompot tæt og ikke alt for våd. Sæt kompotten et koldt sted. Kassér vanilje-stangen inden du bruger kompotten. Blend nu kompot, mynte, mælk og is til shaken og server straks.

 

 

Følg os