Særlig fokus på at hjælpe børn og mødre i udlandet

Danmark er i den grad en velfærdsstat og et godt land at give sine børn et solidt fundament og en fantastisk start på livet – ikke mindst på grund af vores velfærdssystem, hvor vores meget kvalificerede sundhedsvæsen, gør en stor forskel i den høje velfærd i landet. Det er ikke uden grund, at det danske land i flere år, er blevet kåret som det femte-bedste land at være Mor i. Dette viser en undersøgelse fra Red Barnet, hvor levealderen blot er én af faktorerne for undersøgelsens konklusion. Mødre i Danmark har en væsentligt højere levealder på hele 83 år, end for eksempel den gennemsnitslige mor i Afghanistan, som kun bliver 45 år.

Det er meget primitive forhold i mange lande, hvorfor der i kontinenter som Afrika, Mellemøsten og Asien er et højt antal af komplikationer ved fødsler, samt højere dødelighed blandt de fødende kvinder og deres spædbørn. Derfor bliver der sat ekstra fokus på frivilligt arbejde i udlandet – ikke mindst i sundhedssektoren, netop fordi sundhedsfaglige virkelig kan gøre en forskel for kvinder og mødre i de tredjelande. Det er derfor blevet mere almindeligt, at man under sin sundhedsfaglige uddannelse eller som færdiguddannet, vælger at tage nogle måneder ud af kalenderen, for at tilbyde frivilligt arbejde i udlandet – primært i lande Kenya, Palæstina og Myanmar. Frivilligt arbejde i udlandet er med til at redde liv, fordi vi i bund og grund sætter ind med kvalificerede kræfter overfor gravide og nybagte mødre, som bor i lande, hvor sundhedsfaglige kræfter under en fødsel slet ikke er en selvfølge.

Meget primitive vilkår for fødende kvinder i de tredje lande
I verdensdele som Afrika, Asien og Mellemøsten er der et stort antal fødende kvinder, som ikke får hjælp hverken under graviditeten eller fødslen. I Afrika er det hele 31 procent af alle fødende kvinder, som føder uden sundhedsfagligt personale, hvilket er én af grundene til den høje dødelighed blandt de fødende kvinder og spædbørn i disse dele af verdenen. Fire procent af alle nyfødte i disse lande dør indenfor den første måned. På grund af de dårlige vilkår for fødende kvinder, er der derfor særlig fokus på blandt andet jordemoder uddannelserne i Danmark, hvor der bliver gjort en ekstra indsats for, at lige netop studerende og færdiguddannede jordemødre tager ud og gør en stor forskel i verdenen.

Når man tilbyder frivilligt arbejde i udlandet, er det primære fokus naturligvis at hjælpe kvinder og børn, som lever under primitive vilkår. Der er dog andre gaver at hente med hjem, netop til sig selv og sin egen udvikling. Mange vælger nemlig at tage disse måneder ud af kalenderen, for også at få noget personlig ballast med hjem i bagagen. Når man arbejder som frivillig i udlandet, får mange netop en oplevelse af, hvor stor mening deres uddannelse gør i en større sammenhæng – og bliver bekræftet i, hvor vigtig en uddannelse de er i gang med, eller lige har afsluttet. Man gør i den grad en kæmpe forskel, hver gang man hjælper en mor og hendes nyfødte igennem en fødsel. Et fantastisk perspektiv at tage videre med sig i arbejdslivet.

 

 

Freelanceskribent Rasmus S. Knudsen

Rasmus Knudsen arbejder med kommercielle partnere, hvilket betyder, at der kan være affiliate links eller native content i artiklerne. Familieguidens redaktion går meget op i, at indeholdet af artiklerne giver vores læsere den samme læseværdi, som de øvrige artikler på siden. Brandprofilen har ingen indflydelse på vores øvrige redaktionelle arbejde.