Nem hjemmelavet rabarbersaft

Nyd smagen af hjemmelavet rabarbersaft. Det behøver ikke tage lang tid - og så ved du præcist, hvad din saft indeholder.

Til ca. 2 liter saft skal du bruge
• 2 kg rabarber
• 1 1/2 l vand
• saft af 1 citron
• 1 kg sukker

Sådan gør du
• Skyl rabarberne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i vandet, til de er møre.
• Hæld rabarbermassen op i et saftklæde, og lad saften løbe af i 30 minutter.
• Rengør gryden, og hæld saften tilbage.
• Tilsæt sukker og citronsaft.
• Kog under stadig afskumning, til saften er helt klar.
• Hæld saften på varme, rengjorte flasker.
• Luk dem tæt.
• Opbevares køligt.
• Pynt evt. saften med hele hindbær eller andre bær i flasken.

 

 

 

Følg os

Læs også