Madpakkeboller

Nemme grovboller med figner og nødder - ikke til pålæg, men god som et mellemmåltid eller til at afslutte frokosten med. Lige til at lægge i madpakken.

Det skal du bruge:

400-500 g figner
100 g hasselnødder
2 1/2 dl. vand
2 1/2 dl. kærnemælk
50 g gær
1 1/2 tsk salt
7 1/2 dl (500 g) grahamsmel
1 1/2 dl (100 g) hvedemel

Sådan gør du

Klip/skær hver figen i 4 stykker. Hak nødderne ret groft. Bring vandet i kog og bland det med den kolde kærnemælk i en skål.
Tilsæt gæren og opløs den - evt. med et piskeris.
Tilsæt salt, grahamsmel og hvedemel og rør det sammen med en håndmikser i 2 minutter, til denjen er elastisk - brug dejkrogene. Rør derefter figner og nødder i dejen. Form boller med en spiseske - de skal være lidt rustikke og læg dem på et par bageplader med bagepapir. La dem hæve 1/2 time.
Bag billerne ved 225 grader i 12-15 minutter, til de er lysebrune og gennembagte - de skal lyde hult, når du banker dem på bunden.

Frys bollerne i en pose og tag dem enkeltvis op om morgnenen, samme dag som du skal bruge dem.
 

Følg os