Lav et snemands kostume

Klædt ud som snemand til fastelavn. Sjov og hyggelig udklædning I selv kan lave. Se her hvordan.

 

Materialer

  1. Hvid bluse og gamacher
  2. 1 stor pose
  3. Bamsefyld
  4. Hvid sytråd
  5. Sort bølgepap
  6. Sort, kraftigt pap
  7. Bambusstang
  8. Orange filt og elastik

 

Værktøj

  1. Saks
  2. Synål
  3. Limpistol
  4. Hultang og hobbykniv 

 

Sådan gør du

Høj hat
Klip hatten ud i bølgepap efter mønsteret. Lim hatten fast i hattens skygge. Lim hattens top fast. 

Gulerodsnæse
Klip en gulerod ud i filt efter mønsteret. Rul den sammen med lidt lim i kanten. Lav huller i siden af guleroden med en hultang. Bind elastikken fast, så guleroden kan sidde fast om barnets hoved. 

Kroppen
Læg et lag bamsefyld omkring blusens krop. Sy det fast med nål og tråd ved at stikke igennem bluse og fyld forskellige steder. Sy lag på lag fast, indtil snemanden har fået den ønskede tykkelse. 

Kost
Klip et stykke bølgepap på 25 x 75 cm. Lav strimler i pappet. Strimlerne skal ca. være 1 cm tykke, og de 6 øverste cm skal ikke strimles. 

Klip et stykke kraftigt pap på 20,5 x 4 cm. Lav et hul i midten af pappet til bambuspinden. 

Lim bølgepappet omkring det kraftige pap. Lim bambusstangen fast i hullet. Klip et stykke bølgepap på bambusstangens længde x 20 cm. Lim det omkring bambusstangen. 

VOILA!

Sabine Lemire

Sabine Lemire er stylist og særligt dygtig til børneaktiviteter, mad og indretning. Hun har udgivet et hav af bøger fyldt med kreative idéer til hele familien. Alle kan købes på Lemire.dk.

Følg os