Hjælp! Mit barn er i selvstændighedsalderen

Livet med et barn i selvstændighedsalderen er sjovt, men kan også være ÅH så anstrengende.

Som forældre kan man være forundret og ind i mellem helt skræmt over den forandring, der kan ske med ens barn, når det er ved at erobre verden og gerne vil vise at det KAN og VIL selv. For barnet betyder denne face nye og udfordrende muligheder, men også vanskeligheder, som der er brug for hjælp fra jer forældre til at tackle.

Børn har selvfølgelig forskellige personligheder, som der skal tage hensyn til, men for alderstrinnet 2-3 år sker der nogle helt bestemte ting i deres udvikling. Her træder selvstændighedsalderen i kraft, hvor de ofte gerne vil gøre og bestemme alting selv.

Noget af det der kendetegner dette alderstrin er, at børnene er nysgerrige, og har en stor interesse i at finde ud af hvordan og til hvad de kan bruge omverdenen. De har brug for de voksne til dette, og har brug nærvær, kontakt og opmærksomhed for forsat at være nysgerrige og udfordre de store og nye muligheder der ligger for deres fødder.

Børnene oplever at verden er til for deres skyld (en skøn tanke!), og oplever at de ind imellem kan have kontrol over alt ting. Men samtidig er verden også svær og uforståelig, så man ser tit børn i denne alder skifte mellem glæde og raseri og at være ulykkelige over at verden alligevel ikke altid ”makker ret” og gør som de gerne vil have det skal gøres.

Man kan blive helt fortvivlet når deres følelser overmander dem og de har svært ved at kunne rumme og komme overens med verden og frustrationerne. I sådanne situationer kan de reagere voldsomt både på det verbale plan og det fysiske plan, skælde og smælde med grimme ord og en voldsom fysisk reaktion, f.eks. at kaste med ting eller kaste sig selv voldsomt ned på gulvet.

Sådan kan du hjælpe
Det aller vigtigste, når man har et barn i selvstændighedsalderen er, at man ikke lader barnet ”i stikken” med egne store og voldsomme følelser. Det er også noget af det sværeste, fordi der let opstår konflikter – måske flere gange dagligt og man kan få en fornemmelse af, at barnet er urimelig i sine reaktionsmønstre.

Det er let at komme til at skælde ud, når man oplever sig overvældet af barnets voldsomme reaktion. Men husk på, at det for barnet også er en overvældende situation og at det heller ikke kender de voldsomme følelser, som kommer til udtryk hos dem. Prøv at betragte udbruddet som et signal på, at nu er der altså brug for lidt hjælp fra dig, og tænk: hvordan kan jeg bedst hjælpe mit barn i denne situation? Tænk: "hvordan vi mon kan hjælpe" - i stedet for "vi må have barnet til at holde op!"

Man kan nemlig godt få lyst til at diskutere med barnet, for at få det til at forstå, men barnet er endnu ikke udviklet til at forstå og gå ind i en diskussion.

Når man er vred og ked af det, har man aller mest brug for at blive holdt om og trøstet. Ofte vil barnet efter et udbrud komme til mor eller far for at få knus og kærtegn, og giv det endelig! For barnet har brug for at opleve og føle, at når ”de store følelser” raser, så er der hjælp at hente hos mor eller far og få bekræftet at ”jeg er ok, selv om jeg bliver vred..”

Hvis, at du har overblikket. Bevar roen. Fortæl med kropskontakt og rolig tale, at du kan høre og se at hun er vred og det er ok at være vred, men at du ikke have, at der bliver talt grimt eller at der bliver slået eller bidt.

Små vigtige opgaver
Gør barnet vigtig i familien. Uddeleger små opgaver, så barnet får en fornemmelse af at have indflydelse. Inddrag barnet i daglige gøremål og ros når det er  klaret, og se hvor tilfreds og stolt barnet bliver. Dette er rigtig godt for et lille barn der er på hårdt arbejde med at finde sin identitet.

Giv ikke for mange valg at skulle tage stilling til, minimer dem til f.eks. kun at være to valgmuligheder. "Vil du have den røde eller den grønne bluse på?", i stedet for at spørge ham: "hvad vil du have på?" På den måde gør du det overskueligt og dit barn får en fornemmelse af selv at vælge og at ha´ indflydelse. Det giver selvtillid og et godt selvværd at klare livets store og små valg og er ofte medvirkende til, at der ikke kommer så mange konflikter.

Sørg for at skabe nogle gode og rare situationer, hvor du og dit barn nyder hinandens selskab, og vær nysgerrig på, hvad der optager barnet og indgå i dette. Det er ofte en stor berigelse at være sammen med en 3-årig, som kan vise og fortælle om, hvordan de er i gang med at erobre verden og er i gang med gerne at ville vise at de selv kan.
Han vil vokse af den kærlige forståelse, trøst og den følelsesmæssige bekræftelse du giver ham i de svære situationer.

Husk at du er den voksne. 

Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

Charlotte Clemmensen er Familieguidens fast tilknyttede psykolog og familierådgiver. Du kan skrive til Charlotte på brevkasse@barneguiden.dk. Hverken dit navn eller din e-mail vil blive offentliggjort - du er således helt anonym.

Profesionelt tilbyder Charlotte terapeutiske samtaler og rådgivning til enkeltpersoner, børn, unge, par og familier og har bred erfaring. Læs mere på Pyskologcc.dk og følg Charlottes blog Forældreklubben.dk.

Følg os