Guide: børnesko på nettet

Med et par små fif er det dejligt nemt at bestille børnesko online

En ny sko sæson står for døren, og for mange er det at købe børnesko en anstrengende oplevelse. Men det behøver det ikke at være!. Hvis du alligevel er i tvivl om, hvordan man gør i praksis, er her en nem guide til køb af børnesko på nettet:

1. Mål længden på dit barns fod
- Stil dit barns fod op ad væggen, læg en lineal ved siden af, og mål længden fra væggen og til og med den længste tå. Alternativt kan du printe en fodmåler på nettet.

2. Find den rigtige størrelse
- Læg mellem 1 og 1,5 cm i voksetillæg til længden på dit barns fod, så har du den længde de nye sko skal have, hvis der skal være plads til at vokse og bevæge sig en hel sæson. En del netbutikker måler deres sko indeni, så du nemt kan aflæse hvilken størrelse, der er den rigtige.

3. Find den rigtige sko
Bred eller smal?
Generelt er de danske mærker lidt bredere end de franske og italienske, men det er vigtigt, at vurdere den enkelte sko. Brug dit kendskab til mærket, læs beskrivelser af skoene og vurdér billederne, så du vælger den rigtige model.

Snøre eller velcro?
Snøre er rigtig godt til små børn, fordi man kan spænde skoen godt fast på foden. Velcro anbefales til børn fra børnehavealderen, fordi det er nemmere, og de hurtigere bliver selvhjulpne. Velcro kan ligesom snører reguleres efter foden.

Nu kan skoene bestilles! Efterhånden er udbuddet at børnesko på nettet langt større end de fleste lokale skobutikker, der er altid åbent, og som en ekstra fordel har man altid 14 dages fuld returret ved nethandel, man er således som forbruger bedre sikret end ved køb i en almindelig skobutik.

Guiden her er udarbejdet af GrowingFeet.dk som er Danmarks største netbutik for børnesko. Her fokuserer man på kendte kvalitetsmærker, fra størrelse 18 til 38.